Ånden og dens identitet

Ånden er fra de Guddommelige Befalingers rige

Der findes mange flere verdener end dem, vi normalt tænker på, såsom planternes, dyrenes, menneskenes og jinn'ernes verden. Vor synlige, materielle verden henvender sig til vore sanser. Fra de mindste partikler til galakser er denne verden det rige, hvor Gud, den Almægtige, giver liv, former, fornyer, opretholder, forandrer og får ting til at dø. Videnskaben beskæftiger sig med dens fænomener.

Over denne synlige, materielle verden findes den immaterielle verden af Guddommelige Love eller Befalinger. For at lære noget om den verden, så tænk over hvordan en bog, et træ eller et menneske bliver til. Hovedparten af en bogs eksistens er dens mening. En bog kan ikke eksistere uden mening, uanset hvor glimrende trykkemaskinen er, eller hvor meget papir, man har. I et træs tilfælde stimulerer livets essens og loven om spiring og vækst (som det er blevet skænket) dets frø til at spire under jorden og vokse til et træ. Vi kan iagttage hele vækstprocessen med vore egne øjne. Hvis denne usynlige essens og disse ikke-observerbare love ikke fandtes, ville der ikke være planter.

På samme måde forbereder menstruationen hver måned livmoderen til befrugtning. Denne proces dikteres af en (biologisk) lov. Ud af de millioner af spermceller, der er på vej mod livmoderen, er der kun én, der når frem, og befrugter ægget. Efter dette tager en anden (biologisk) lov over: menstruationen stopper indtil fødselen. Et fosters mangetrins udvikling til et nyt individ er en tredje proces, behersket af andre (biologiske eller embryologiske) love. Denne proces nævnes i Koranen ret eksplicit:

Vi har visselig skabt mennesket af et udtræk af ler. Derpå har Vi gjort det til en dråbe på et sikkert sted. Derpå skabte Vi dråben om til sammenløbet blod og omskabte det sammenløbne blod [eller: sammenhængende celler] til en klump. Så skabte Vi knogler ud af denne klump. Derpå dækkede Vi knoglerne med kød. Og så udviklede Vi det til en anden skabning (med sjæl). Velsignet være da Allah, den Bedste af alle skabere. [Koranen, 23:12-15]

Koranen siger at denne proces foregår indeni tre slør af mørke: Han skabte jer i jeres mødres livmoder, i trin, det ene efter det andet, i tre slør af mørke (39:6). Disse tre mørkets slør er maven, livmoren, sejrsskjorten eller membranen; delene i fosterhinderne; decidua basalis, decidua capsularis og decidua parietalis. Eller snarere inkluderer verset alle disse betydninger.

Vi udleder eksistensen af sådanne love fra den næsten uforanderlige gentagelse af alle disse processer. Også ved at observere naturfænomenerne omkring os udleder vi eksistensen af mange andre love, såsom gravitationen og frastødning og vandets frysen og fordampning.

På samme måde som disse love er også ånden en lov, der stammer fra de Guddommelige Loves eller Befalingers verden. Dette slås fast i Koranen: Sig: "Ånden er af min Herres Befaling!" (17:85) Men den er unik på ét punkt: det er en levende, bevidst lov. Hvis ånden blev frataget liv og bevidsthed, ville den være en "almindelig" lov; hvis "almindelige" love fik liv og bevidsthed, ville hver af dem blive til en ånd.

Videnskaben kan ikke definere eller opfatte ånden. Medens stoffet, eller hvad som helst, i den materielle verden er sammensat af atomer, og atomerne er sammensat af endnu mindre partikler, er ånden en simpel, usammensat enhed. Vi kan ikke se den; men vi kan kende til den gennem dens manifestationer i denne verden. Selvom vi anerkender dens eksistens og observerer dens manifestationer, kan vi ikke kende dens natur. Men sådan en uvidenhed betyder ikke, at ånden ikke eksisterer.

Vi ser med vore øjne, eftersom de er vore synsorganer, Synets vigtigste center befinder sig i hjernen. Men hjernen ser ikke. Man siger ikke: "Min hjerne ser"; tværtimod siger man: "Jeg ser." Det er individet, der ser eller hører eller sanser. Men hvad er dette "jeg"? Er det noget, der er sammensat af en hjerne, et hjerte og andre organer og lemmer? Hvorfor kan vi ikke bevæge os, når vi er døde, selvom alle vore organer og lemmer er der? Fungerer en fabrik af sig selv, eller er det noget andet (f.eks. elektrisk kraft) der får den til at virke? Enhver defekt eller fejl i en fabrik, som forårsager en afbrydelse mellem fabrikken og dens elektriske energi, kan reducere en tidligere yderst produktiv og værdifuld fabrik til en dynge skrot. Er sådant et forhold overhovedet sammenligneligt med det, der sker mellem ånden og legemet?

Når legemets forbindelse med ånden bliver afbrudt ved døden, bliver kroppen reduceret til noget, man hurtigst muligt må skille sig af med, før den begynder at rådne og gå i opløsning.

Ånden er ikke nogen elektrisk strøm; men snarere en bevidst, magtfuld ting, der lærer og tænker, sanser og ræsonnerer. Den udvikler sig kontinuerligt, sædvanligvis parallelt med kroppens fysiske udvikling, såvel som mentalt og åndeligt gennem at lære og at reflektere, tro og tilbedelse. Ånden afgør hvert individs karakter, natur eller identitet. Som resultat er hvert individ unikt, selvom alle mennesker i alt væsentligt er gjort af de samme elementer.

Ånden hersker over vore indre evner

Ifølge Koranen har Gud givet hver skabning en særlig natur: Søger de en anden religion end Allahs, når alle, som er i himlene og på jorden, underkaster sig Ham – fri villigt eller tvungen? – Til Ham skal de sendes tilbage. [Koranen, 3:83]; og Lovpris din Herres navn, den Højeste, Som skabte (mennesket) og fuldendte (det), Og Som bestemte (dets muligheder) og derefter retledede (det).[Koranen, 87:1-3].

Alt, hvad der findes i universet, inklusiv menneskets krop, handler ifølge den oprindelige natur, Gud, den Almægtige, har tildelt det. Det er derfor, vi iagttager en streng determinisme i universets virke. Det, vi kalder naturlove, er ikke andet end navne, vi har givet en tings eller en skabnings Gudgivne oprindelige natur.

Tingenes oprindelige natur bedrager ikke. For eksempel, eftersom Gud beordrer Jorden til at dreje om sin egen akse, såvel som omkring solen, gør den altid det. Et frø siger med den stemme, der tilhører sådan et væsen eller oprindelige natur: "Jeg vil spire under jorden i de rette betingelser og vokse op og blive en plante," og det gør, hvad det siger. Vand erklærer, at det fryser ved 0 grader Celsius og fordamper ved 100, og gør det, det erklærer.

På samme måde med menneskets samvittighed; så længe, den er sund, lyver den ikke. Hvis ikke den er forført af det kødelige selv eller begær, føler den dybt Guds eksistens og finder fred i troen på og tilbedelsen af Ham. Således styrer og hersker ånden over vor samvittighed og andre evner. Den søger den verden, den kom fra og længes efter dens Skaber. Medmindre den er forkrøblet og ødelagt af synd, vil den finde Skaberen og nå sand glæde i Ham.

Ånden har dybe forbindelser til fortiden og fremtiden

Dyr har ingen opfattelse af tid, for deres Gudgivne oprindelige natur får dem til at leve kun for nuet, uden at føle nogen smerte over eller ængstelse for fremtiden. På den anden side er vi dybt påvirkede af sådan smerte og ængstelse, for vores ånd er en bevidst og følsom enhed. Ånden er aldrig tilfreds med denne dødelige, flygtige verden, og vore resultater eller besiddelser (f.eks. penge, høj stilling, tilfredsstillede begær) kan ikke gøre den glad eller lykkelig. Tværtimod, især når de betragtes for deres egen skyld eller alene for det kødelige selvs, vil sådanne ting blot forøge dens utilfredshed og ulykke, for den finder kun hvile gennem tro, tilbedelse og ihukommelse af Gud.

Ethvert menneske føler et stærkt ønske om evighed. Dette begær kan ikke stamme fra den fysiske dimension af vor eksistens, for vor dødelighed udelukker enhver følelse for, eller begær efter, evighed. Derimod har den sin oprindelse i den evige dimension af vor eksistens, der er beboet af vor ånd. Vor ånd får os til at klage: "Jeg er dødelig; men jeg begærer ikke det, der er dødeligt. Jeg er magtesløs; men jeg begærer ikke det, der er magtesløst. Det, jeg begærer, er en evig elsket (som aldrig vil forlade mig), og jeg længes efter en evig verden."

Ånden har brug for vores krop

Ånden, en usammensat enhed, der strømmer ud fra de Guddommelige Befalingers verden, skal bruge materielle midler for at blive manifesteret og fungere i denne verden. Ligesom kroppen ikke kan kontakte symbolernes verden eller de immaterielle formers, kan ånden heller ikke komme i kontakt med denne verden, hvis ikke der er et hjerte, en hjerne eller andre kropslige organer og lemmer som mellemled. Ånden arbejder gennem legemets nerver, celler og andre elementer. Derfor, hvis et eller flere kropslige systemer går skævt, bliver åndens forbindelse med det afbrudt og bliver ikke længere kontrolleret af ånden. Hvis fejlen eller "sygdommen", der forårsager denne afbrydelse, ødelægger åndens kontakt med hele kroppen, opstår det, vi kalder døden.

Selvom man kan frembringe grove, meningsløse hånd- eller fingerbevægelser ved at stimulere visse områder i hjernen, er disse bevægelser som forvirrede, meningsløse lyde, der fremkommer ved at slå på tilfældige tangenter på pianoet. De er automatiske kropslige respons på stimulation og frembringes af kroppens automatiske funktioner. Kroppen har derfor brug for ånden, som er bevidst og har fri vilje, til at frembringe meningsfulde bevægelser.

Selvom psykoanalytikere som Freud tilbød forskellige forklaringer på drømme, kan drømme ikke påstås at bestå af det ubevidste sinds sammenrodede aktiviteter. Næsten alle har haft drømme, der blev til virkelighed. Der er blevet gjort mange videnskabelige eller teknologiske opdagelser gennem sande drømme. Så, som det vil blive diskuteret senere, peger drømmene på eksistensen af noget indeni os, der kan se på en anden måde, mens vi sover. Dette noget er ånden.

Selvom ånden ser med vore øjne, lugter med vore næser, hører med vore ører og så videre, er der mange eksempler på mennesker, der på en eller anden måde er i stand til at se med deres fingre eller næsetippen og lugte med hælene.

Ånden manifesterer sig mest i en persons ansigt

Vort ansigt er virkeligt et vindue, der er åbnet til vor indre verden, for dets træk afslører vor karakter. Psykologer har fastslået, at næsten alle vore bevægelser, selv hoste, afslører vor karakter. Ansigtets evne til at åbenbare éns karakter, evner og personlighed førte til fysiognomi, kunsten at bedømme karakteren fra ansigtets træk. Ånden bestemmer disse træk.

Cellerne i vor krop bliver konstant fornyet. Hver dag dør millioner af celler og bliver erstattet. Biologerne fortæller os, at alle kroppens celler bliver fornyet hver 6 måneder. På trods af denne konstante fornyelse forbliver de væsentlige ansigtstræk uforandrede. Vi genkender folk på deres uforandrede ansigtstræk og fingeraftryk. Fingerens celler forandres, som følge af sådan en fornyelse eller skade og kvæstelser; men deres aftryk forandres aldrig. Hvert individs unikke ånd gør disse unikke træk stabile.

Vor ånd gør os unikke

Vor krop oplever uafbrudt forandring gennem hele dens tilværelse. Denne forandring er rettet mod fysisk vækst og udvikling indtil en vis periode, hvor den gradvis bliver stærkere og mere fuldkommen. Når denne vækst stopper på et bestemt punkt, sætter forfaldet ind. Til forskel fra kroppen kan vi vokse kontinuerligt i lærdom og udvikling, forfalde åndeligt og intellektuelt, eller stoppe op og ændre retning, mens vi udvikler os eller forfalder. Vor moralske, åndelige og intellektuelle uddannelse afhænger ikke af vore kropslige forandringer.

Dertil kommer, at vor moralske, åndelige og intellektuelle forskelle intet har at gøre med vor fysiske struktur. Selvom vi er sat sammen af de samme substantielle, fysiske eller materielle elementer, er vi moralsk og intellektuelt unikke. Hvilken del af os modtager denne moralske og intellektuelle uddannelse, og hvilken del trænes fysisk? Har fysisk træning nogen som helst relation til indlæring eller moralsk og intellektuel uddannelse? Er fysisk veludviklede mennesker dygtigere og mere moralske end andre?

Hvis ikke, og hvis fysisk træning eller udvikling ikke påvirker vor videnskabelige, moralske og intellektuelle niveau, hvorfor skulle vi så ikke acceptere åndens eksistens? Hvordan kan vi tilskrive lærdom og moralsk og intellektuel uddannelse til nogle biokemiske processer i hjernen? Er disse processer hurtigere hos nogle end i andre? Er nogle dygtigere, fordi de har hurtigere processer, eller er processerne hurtigere, fordi nogle studerer og dermed bliver dygtigere? Hvordan kan vi forklare de forskelle regelmæssig tilbedelse gør ved éns ansigt? Hvorfor er de troendes ansigter mere strålende end de ikke troendes?

Vore fysiske forandringer afføder ingen parallelle forandringer i vor karakter, moral eller tænkning. Hvordan kan vi forklare dette, andet end ved at indrømme at ånden eksisterer og er centrum for tænkning og følelse, valg og beslutning, læring og dannelse af meninger og præferencer og forårsager forskelle i karakter?

Vor ånd føler og tror eller fornægter

Alle mennesker har utallige, komplekse følelser: kærlighed og had, glæde og sorg, håb og fortvivlelse, ambition og forestillingsevne, lettelse og kedsomhed og så videre. Vi kan lide og ikke lide, påskønner og affejer, oplever frygt og angst såvel som opmuntring og entusiasme. Vi fortryder, bliver ophidsede og længes efter forskellige ting. Hvis vi bladrer igennem en ordbog, finder vi hundreder af ord, der udtrykker menneskelige følelser. Dertil kommer, at vi ikke alle "føler" på samme måde. Vi reflekterer måske over, hvad der sker omkring os, skabelsens skønhed, udvikler os selv ved at lære, sammenligne og ræsonnere og derfor tro på alle tings Skaber. At tilbede og følge Hans Befalinger får os til at udvikle os moralsk og åndeligt, indtil vi til sidst er fuldkomne. Hvordan kan vi forklare sådanne fænomener andet end ved at indrømme, at ethvert menneske har en bevidst ånd? Kan vi tilskrive dem til kemiske processer i hjernen?

Er vi kun fysiske kroppe?

Hvis vi udelukkende er en fysisk enhed, bestående af blod og knogler, køs og væv og tilskriver alle vore bevægelser til biokemiske processer i hjernen, hvorfor skulle vi så adlyde nogen love? Vi har slået fast, at vor fysiske krop bliver fornyet hver 6 måneder. Hvis vi skulle blive anklaget for et mord, vi havde begået for et år siden, ville da ikke følgende konversation være logisk, udfra den ovennævnte forståelse?

Dommeren: Hvornår begik De forbrydelsen?

Anklagede: For et år siden.

Dommeren bekendtgør dommen: Eftersom mordet blev begået for et år siden og anklagedes celler, inklusive dem i aftrækkerfingeren, er blevet fuldstændigt erstattet, og da dette er tilfældet, er det umuligt at straffe den virkelige morder, og juryen er blevet enige om frifindelse.

Hvordan kan nogen udelukkende være en fysisk enhed, og deres bevægelser, følelser, tanker, tro og afgørelser blot resultaterne af hjernens biokemiske aktivitet? Sådanne påstande er urimelige. Hovedparten af vort væsen er vor levende og bevidste ånd. Den del af vor krop føler, tænker, tror, vil, beslutter og benytter kroppen til at gennemføre dens beslutninger.

Ånden er grundlaget for menneskeligt liv

Gud virker i denne verden gennem årsager. Imidlertid findes der mange andre verdener eller riger: idéernes verden, symboler eller immaterielle former, tingenes indre dimension, og ånder, hvor Gud virker direkte, og hvor stof og årsager ikke eksisterer. Ånden bliver blæst direkte ind i fosteret og gør det til en direkte manifestation af det Guddommelige Navn den Al-Levende og derfor grundlag for menneskets liv. På samme måde som naturlovene, der stammer fra det samme rige, er ånden usynlig og kendes ved sine manifestationer.

I denne verden er materien forfinet til fordel for livet. Et livløst legeme, uanset størrelsen, som f.eks. et bjerg, er ensomt, passivt og statisk. Men livet gør en bi i stand til at tage del i næsten den ganske verden, så den kan sige: "Verden er min have, og blomsterne er mine forretningsforbindelser." Jo mindre en levende krop er, des mere aktivt, forbløffende og kraftfuldt er livet. Sammenlign en bi, en flue eller endda en mikroorganisme med en elefant. Jo mere forfinet stoffet er, des mere aktiv og kraftfuld er krop. For eksempel, træ frembringer flammer og kul, når det brænder og vand fordamper, når det bliver opvarmet. Vi støder på elektrisk energi i de atomiske og sub-atomiske verdener. Vi kan ikke se den; men vi er klar over dens tilstedeværelse og kraft gennem dens manifestationer.

Det betyder, at eksistensen ikke kun er begrænset til denne verden; tværtimod er denne verden kun den synlige, foranderlige og ustabile dimension af eksistensen. Bag den ligger den rene, usynlige dimension, der bruger materien til at blive set og kendt. Da ånden tilhører den dimension, er den ligeledes ren og usynlig.

Argumenterne for åndens eksistens peger også på Skaberens eksistens. De lyder som følger:

• På samme måde som kroppen, som Gud skaber af elementer, behøver ånden til at føre og herske over den, behøver Gud universet (og hvad der er i det) til at bringe det ind i eksistens og føre og herske over det.
• Hvert legeme har én ånd, der gør det levende og leder det. Således må der også være en enkelt Herre, uden partner eller ligemand, til at skabe universet og herske over det. Ellers ville katastrofer og forvirring være uundgåeligt.
• Ånden er ikke lokaliseret noget bestemt sted eller i nogen bestemt legemsdel. Den kan endda forlade kroppen og, som den i tilfælde af drømme bevarer forbindelsen med, via et særligt "kabel", der er forbundet med kroppen. På samme måde er Gud, den Almægtige, ikke begrænset af tid eller rum. Han er til stadighed til stede overalt og intetsteds, hvorimod ånden befinder sig i kroppen og er begrænset i tid og rum.
• Der er kun én sol, og verden er langt borte fra den. Imidlertid er solen til stede overalt gennem dens varme og lys, og via refleksion kan den endda være i enhver gennemsigtig ting. Defor kan vi sige, at solen er tættere på tingene end tingene selv er. Ånden har det samme forhold til kroppen, såvel som med alle dens adskilte celler. Denne analogi kan måske hjælpe os med at forstå Guds relation til eksistensen. Han kontrollerer og styrer alle ting samtidigt som en enkelt ting, og selvom vi er uendelig langt fra Ham, er Han os nærmere end vi selv er.
• Ånden er usynlig, og dens natur er ukendt. På samme måde kan vi ikke tænke på eller forestille os, Gud, som Han virkelig er, for Hans Essens kan ikke kendes. Ligesom ånden bliver Gud kendt via manifestationerne af Hans Navne, Egenskaber og Essens.

Vor ånd har sit eget dække

Når ånden forlader kroppen ved døden, beholder den dette dække, der er som en krops "negativ". Det er kendt under mange navne: den lysende iklædning, vedkommendes æteriske skikkelse, energiformen, det andet legeme, astralkroppen, dobbeltgængeren og fantomet.

Tweet

Whatsapp