Skrevet af Fethullah Gülen. Skrevet i I skyggen af islam.

Argumenter for Guddommelig Enhed

Alt, hvad der eksisterer, fremviser Guds Enhed. Ud af de utallige argumenter for Hans eksistens og Enhed kan vi f. eks. betragte livet: Han skaber alting ud af en ting og skaber een ting ud af mange ting. Han skaber et dyrs talløse legemsdele og systemer ud af en befrugtende spermbærende væske og vand. Én, der kan gøre dette, må være Absolut Almægtig. Én, Som i perfekt orden omdanner alle substanser, der findes i utallige vegetabilske eller animalske fødeemner, til særlige legemer og legemsdele og Som væver til hver af dem en unik hud, er i sandhed Fuldstændig Magtfuld og Absolut Al-Vidende.
Luften fremviser Hans Enhed. En fremragende leder, som leder utallige lyde, stemmer, billeder og mange andre ting samtidigt, uden forvirring og uden at den ene er en hindring for den anden. Dette viser, at der er Én, uden partner(e), Som skabte, kontrollerer og administrerer alle ting i henhold til Sin Visdom.
Universet ligner et træ, der er vokset frem af et frø, der indeholdt et omfattende program for dets livscyklus. Alle ting er nært forbundne. For eksempel har en partikel i øjets pupil en relation til og pligter overfor øjet, såvel som hovedet; forplantningsevnen, tiltrækning og frastødning; vener og arterier; motoriske og sansende nervebaner, der driver blodet rundt og får kroppen til at virke; og med resten af kroppen. Dette viser tydeligt, at hele kroppen, inklusiv hver eneste partikel, er produktet af et Evigt, Almægtigt Væsen og arbejder under Hans kommando.

Et luftmolekyle besøger måske en blomst eller en frugt og arbejder indeni den. Hvis ikke dette vandrende molekyle var underlagt og lydigt overfor den Absolut Almægtiges befaling, ville det være nødt til at have kendskab til alle systemer og strukturer i alle blomster og frugter, og hvorledes de formes, helt ned til de yderste linier og mindste detaljer. Derfor fremviser dette luftmolekyle Guddommelig Enhed på samme måde som en sol, ligesom også dens modstykker i lys, muld og vand. Og som vi ved, siger videnskaben, at alle tings byggestene er brint, ilt, kulstof og kvælstof.

Alle blomstrende og frugtbærende planters frø er sammensat af brint, ilt, kulstof og kvælstof. De er kun forskellige i kraft af det program, der er blevet lagt ind i hver af dem af den Guddommelig Forudbestemmelse. Hvis vi lægger flere forskellige slags frø i en urtepotte fyldt med jord, som har sine egne særlige bestanddele, vil hver plante iklæde sig sin enestående vidunderlige form og skikkelse. Hvis disse partikler ikke havde underkastet sig og lod sig føre af Én, Som kender til enhver tings egenskaber, træk, strukturer, livscykler og livsbetingelser; Én, Som forsyner alt med det, der er passende og nødvendigt for det; og under Hvis Magt alting modstandsløst befinder sig, da ville der være lidt af et problem.

For at sige det enkelt ville hver jordpartikel, uden Guds aktivitet, være nødt til at indeholde "immaterielle fabrikker", der skulle fastlægge alle planters fremtidige liv. Den ville også være nødsaget til at have ligeså mange værksteder, som der er af blomstrende og frugtbærende planter, så hvert af disse kunne frembringe hvert enkelt, unikke emne. Eller, hver enkelt plante ville have en altomfattende viden og magt, så den kunne skabe sig selv. Derfor, hvis Gud ikke fandtes, ville der være ligeså mange guddomme, som der er jordpartikler. En sådan tro er uacceptabel.

Hver partikel indeholder to yderligere vidner til Skaberens nødvendige eksistens og Enhed. For det første kan en partikel udføre mange betydningsfulde aktiviteter, selvom den er fuldstændigt magtesløs. For det andet, ved at handle i overensstemmelse med den universelle orden, fremviser hver partikel en universel bevidsthed, selvom den ikke har noget liv. Hver partikel demonstrerer gennem dens egen uformåen den nødvendige eksistens af den Absolut Almægtige, og ved at handle i ensartethed i forhold til den universelle orden, Hans Enhed.

Hver person er et miniature univers, en frugt fra skabelsens træ, og et frø af denne verden, for hver af os rummer eksemplarer af de fleste levende arter. Det er som om hver person var en dråbe, der er uddestilleret af universet, og i besiddelse af den mest subtile og følsomme ligevægt. For at skabe et sådant levende væsen og være dets Herre kræver det, at man har total kontrol med universet.

Udfra dette kan vi forstå at de følgende ting repræsenterer stempler, der er unikke for alle tings Skaber, universets Al-Majestætiske Herre; at gøre en honningbi til en lille indholdsfortegnelse over de fleste ting; at indgravere de fleste af universets træk i menneskene; indeholde programmet for et figentræs livscyklus i et lillebitte figenfrø; udstille værkerne af alle Guddommelige Navne, manifesteret gennem universet i menneskets hjerte; og at optegne i vor hukommelse, der befinder sig i et linse-stort område, tilstrækkelig information til at fylde et bibliotek, såvel som en detaljeret fortegnelse over alle begivenheder i universet.

Alt liv er en symfoni af gensidig hjælp. På samme måde som en krops dele og organer, systemer og celler, arbejder alle universets dele sammen for at hjælpe og støtte hinanden. For eksempel arbejder luft og vand, jord og solen sammen for at et enkelt æble kan blive til. Ligesom komponenterne i en fabrik eller byggestenene til et palads, støtter og hjælper skabningerne hinanden og samarbejder for at tilfredsstille hinandens behov i perfekt orden. Ved at arbejde sammen tjener de de levende væsener. Elementer i jorden hjælper planterne ved at hjælpe dem til at at træde i eksistens og overleve. De fleste dyr lever af planter, og mennesker lever af planter og dyr. På denne måde udgør elementerne den grundlæggende basis for et levende væsens fysiske konstitution.

Ved at adlyde at udføre denne regel om gensidig assistance, som gælder over hele universet -fra solen og månen, nat og dag, vinter og sommer til planter, der hjælper de trængende og sultne dyr, dyrene, der hjælper menneskeheden, næringsrige substanser, der hjælper småbørn samt frugter og madpartikler, der hjælper kroppens celler- de demonstrerer, at de handler udfra kraften fra en enkelt, Mest Godgørende Opdrager og under kommando af en enkelt Mest Viise Administrator.

Det universelle forsyn og gunstbevisninger fra denne universelle visdom er klart tilstede i alle tings formålstjenstlige skabelse. Dette, sammen med forsynets omfattende barmhjertighed og den universelle næring, der kræves af den barmhjertighed for at forsyne alle levende væsener med mad, danner et segl af Guddommelig Enhed så strålende, at enhver kan se og forstå det.

Alle væsener især de, der er i live, skal tilfredsstille deres behov og krav for at forblive i live. Dette gælder hvadenten det omtalte væsen er universelt eller partikulært, et individ eller en art. Men de kan end ikke opfylde selv det mindste behov. Tværtimod bliver deres krav opfyldt på uventet måde og fra et uventet sted, med perfekt orden og timing, passende indrettet og med fuldkommen visdom. Alt dette viser eksistensen af en Al-Vis Ernærer af Majestætelighed, en Al-Barmhjertig Forsyner af Nåde.

Tænk på solen. Fra planeter til vanddråber, glassplinter og gnistrende snefnug, forekommer en strålende effekt, der er særegen for solen. Hvis man ikke er enig i, at de bittesmå sole, der ses i de utallige ting, blot er spejlinger, må man gå ind for, at der findes en sol i hver vanddråbe, glassplint og gennemsigtig genstand, der vender mod sollyset. Er dette ikke absurd?
Hvis ikke sådanne billeder og spejlinger tilskrives solen, må man acceptere eksistensen af utallige sole i stedet for én sol. Er dette logisk? På samme måde, hvis ikke alting tilskrives Én Gud, den Absolut Almægtige, må man acceptere, at der er ligeså mange guddomme som der er partikler i universet. Hvordan kan man tro på sådan noget?
I foråret og sommeren vækker Gud talløse plante- og dyrearter til live, hvoraf hvert medlem er unikt. Processen er så ordnet, at der ikke sker nogen forveksling på trods af uendelig sammenblanding. Han "indridser" på Jordens ansigt de individuelle medlemmer af talløse arter uden lyder eller glemsomhed, fejltagelse eller mangelfuldhed. Alt bliver gjort på den mest velafballancerede, velproportionerede, velordnede og fuldkomne måde. Dette peger på Én af Majestætelighed, en Al-Kraftfuld Én af Fuldkommenhed, en Al-Vis Én af Nåde og Skønhed, Én, Som har uendelig Magt, alt-omfattende Viden samt en Vilje, der er i stand til at herske over universet.

Læg mærke til det, der sker om foråret og sommeren. Mængden af Guddommelig aktivitet i disse årstider er absolut mirakuløs med hensyn til omfang, hastighed og gavmildhed ligesom med hensyn til generøsitet og orden, skønhed og skabelse. Det er alene Én med en uendelig viden og endeløs magt, der kan besidde et sådant "segl". Det segl tilhører i sandhed Én, Som er overalt, selvom Han intetsteds findes, altnærværende og altseende. Intet er skjult eller vanskeligt for Ham, og partikler og stjerner er lige i Hans Magt.

Frø, der bliver sået på en mark viser, at både marken og frøene tilhører deres ejer. På samme måde er livets grundlæggende elementer (f.eks. luft, vand og jord) universelle og tilstede overalt, på trods af deres enkelhed og lige natur. Planter og dyr finder vi overalt, på trods af deres essentielt set ensartede natur vis-à-vis livets forskelligartede forhold.

Alle disse kontrolleres af en enkelt, mirakel-fremvisende Skaber. Enhver blomst, frugt og ethvert dyr er et stempel, et segl eller en underskrift af den Skaber. Hvor som helst man finder dem, erklærer hver af dem, i sit eget væsens tungemål: "Det stempel, jeg bærer, tilhører Den, Som gjorde dette sted. Det segl, jeg bærer, tilhører Den, Som ejer dette sted. Den underskrift, jeg peger på, tilhører Den, Som vævede dette land." Med andre ord kan kun den, der har alle elementer under Sin Magt, kan eje og ernære selv den mindste skabning. Enhver kan indse, at kun Én, Som udøver Herredømme over alle planter og dyr, kan eje, ernære og herske over selv de enkleste af dem.

I sandhed siger hvert individ, i et sprog, der forstås af andre individer: "Kun én, der ejer min art, kan eje mig." I det sprog, der er spredt ud over planeten og deles med andre arter, siger hver art: "Kun én, der ejer planeten, kan eje os." I det sprog, der afgrænses af solen og dens gensidige forhold til himlene, siger Jorden og de andre planeter: "Kun én, der ejer alle disse, kan eje mig." Hvis æbler var bevidste og en eller anden sagde til et af dem: "Du er mit kunstværk," ville dette æble skarpt svare: "Ti stille! Hvis du kan danne alle æbler, eller snarere, hvis du frit kan disponere over alle frugtbærende træer på denne planet og alle gaver fra den Al-Barmhjertige, kommende fra Barmhjertighedens skatkammer i skibsladninger, kun da kan du påstå at eje mig."

Eftersom hver frugt er afhængig af én lov om vækst fra et center, er det ligeså let og billigt at frembringe én eller flere frugter. Med andre ord ville det være ligeså svært og kostbart for mangfoldige centre at frembringe en enkelt frugt som at udstyre træet, og at frembringe det nødvendige udstyr til én soldat ville kræve alle de fabrikker, der skal til for at forsyne en hel hær. Pointen er tydelig: Når et enkelt resultat, der er forbundet med talrige individer afhænger af mangfoldige centre, er der ligeså mange vanskeligheder, som der er individer involveret. Derfor er den usædvanlige lethed, der ses i alle arter, opstået af enhed.

Korrespondancerne og lighederne i de grundlæggende træk og former, der ses i alle medlemmer af en art, og indenfor alle dele af en slægt, beviser at, de er udarbejdet af en enkelt Skaber, for de er "indgraveret" med den samme Pen og bærer det samme segl. Den fuldkomne lethed, der iagttages ved deres tilblivelse, kræver nødvendigvis og uundgåeligt, at de er Én Skabers værk. Ellers ville det blive så svært at bringe dem til verden, at de slægter og arter, der er tale om, ikke ville eksistere.

For at sammenfatte: Når de tilskrives den Almægtige Gud, bliver alle ting ligeså let som én ting; når man tilskriver dem til årsager, bliver én ting ligeså vanskelig som alle ting. Som resultat heraf fremviser den usædvanlige billighed og lethed, man observerer i universet, såvel som den endeløse overflod, Enhedens stempel. Hvis disse mængder og billige frugter ikke tilhørte Enhedens Eneste, ville vi ikke kunne købe dem, om vi så betalte med den hele verden. Hvordan skulle vi kunne betale for det målbevidste og bevidste samarbejde mellem jord og luft, vand og sollys, solens varme og frøet og mange andre ting, der muliggør et granatæbles eksistens? Alle disse faktorer er ubevidste, og kontrolleres af en Eneste Skaber, Som er Gud, den Almægtige. Prisen for et enkelt granatæble, eller en hvilken som helst anden frugt, er hele universet.

Livet, som manifesterer Guddommelig Nåde, er en påstand og bevis på Guddommelig Enhed, ligesom det også er en slags manifestation af Den. Døden, der manifesterer Guddommelig Majestæt, er en påstand og et bevis på Guddommelig Éthed.

For eksempel viser boblerne på overfladen af en flod billeder, lys og spejlinger af solen, ligesom alle transparente genstande gør det. Disse kendsgerninger taler for solens eksistens. På trods af boblernes stedvise forsvinden (f.eks. når de flyder under en bro) beviser den glimrende fortsættelse af solens manifestationer og dens lys's uforstyrrede afbildning på de efterfølgende bobler beviser, at solens billeder (som opstår, forsvinder og igen fornyes) kommer fra én vedvarende, evig sol, der manifesterer sig selv fra det høje. Derfor demonstrerer disse glimtende bobler solens eksistens, og deres forsvinden viser dens fortsættelse og enhed.

På samme måde bevidner væsenerne i en stadig strøm, gennem deres eksistens og liv, om den nødvendige eksistens og Enhed af det Nødvendigvis Eksisterende Væsen. De bærer vidne om Hans Enhed, evighed og vedvarenhed gennem deres forfald og død. Smukke, sarte skabninger, der fornyes og rekrutteres, sammen med vekslingen mellem dag og nat, såvel som årstiderne og tidens gang, viser eksistensen, Enheden og vedvarenheden af en ophøjet, evig Én, Som konstant fremviser skønhed. Deres forfald og død, sammen med de tilsyneladende årsager til deres liv, demonstrerer, at de (materielle eller naturlige) årsager blot er slør. Dette beviser afgørende, at disse kunster, inskriptioner og manifestationer er de konstant fornyede kunstarter, foranderlige inskriptioner og spejle i bevægelse fra en Al-Skøn Majestæt.

Det er indlysende, at det fuldkomne design og udsmykning af et fuldkomment palads tyder på en mesterlig bygherres handlinger. Dette påbegynder den følgende række af relationer: Fuldkomne handlinger viser bygherrens titler (som specificerer vedkommendes rang), hvilket viser bygherrens fuldkomne egenskaber (oprindelsen til vedkommendes kunst), som igen viser bygherrens fuldkomne evner og essentielle kapacitet, hvilket viser fuldkommenheden i bygherrens essentielle natur.

Ligeledes peger de pletfrie værker og kunst i alle velordnede væsener på de fuldkomne handlinger hos en Effektiv Magtfuld Forvalter. Denne kendsgerning starter en anden kæde: Sådanne fuldkomne handlinger peger på den Majestætiske Forvalters fuldkomne Navne, som peger på og bærer vidne om de fuldkomne Egenskaber hos den Majestætiske Ene, kendt ved Navne, som peger på og vidner om fuldkommenheden af den essentielle kapacitet og kvaliteter hos den Fuldkomne Eneste, kvalificeret ved disse egenskaber, som peger på fuldkommenheden hos den Ene, der har sådan kapacitet og kvaliteter, at alle typer fuldkommenhed i universet er tegn på Hans Fuldkommenhed, hentydninger til Hans Majestæt og allusioner om Hans Skønhed. De er blege, svage skygger i sammenligning med Hans Fuldkomne Realitet.

Tilpasset fra anden udgave af Said Nursi, The Words, ”The Twenty-second Word” (Izmir, Tyrkiet: Kaynak, 1997).

Oprettet den 6. maj 2008.