Den Guddommelige Visdom i at skabe menneskene forskellige
Hvorfor skabte Gud os med forskellige niveauer af udstyr og intelligens, livsstil og fysiologi? Hvorfor tillader Han vanskeligheder og fattigdom midt i lethed og luksus? Spørgsmål som disse drejer sig, udover om Skæbnen, også om forståelsen af den Guddommelige måde at handle på.
Vi må prøve på at kende Gud. Før vi diskuterer dette emne, skal vi pege på, at alle den slags spørgsmål kommer af ikke at kende det Guddommelige Væsen. Hvis vi havde et ligeså stort ønske om at lære alt om Gud at kende, som vi har, når det drejer sig om en filmstjerne eller en sportsmand eller -kvinde, hvis vi havde adgang til de nødvendige ressourcer, hvorfra vi kunne lære noget om vores Lærer, hvis vi studerede Universets Bog i henhold til de kriterier, Koranen har fastlagt, og hvis vi fulgte de principper, Profeten prædikede om, hvordan man grundlægger et sandt liv - hvis vi gjorde alt dette, ville vi kunne erkende tingenes og hændelsernes immaterielle dimension gennem vor samvittigheds prisme. Hvis vi kunne nå sådant et plan, ville vi ikke behøve at stille spørgsmål som disse. Men så længe som videnskaben isolerer sig selv fra religion og sund meditation er erstattet med et mekanisk liv og masseinformation, vil vi fortsætte med at stille sådanne spørgsmål og finde det svært at kende vor Skaber.
Gud kontrollerer alting og gør, som Han Vil. Tænk over vore påstande om ejerskab og kontrol over det, vi betragter som vor ejendom. Hvilken rolle spiller vi i frembringelsen den føde, vi indtager? Hver mundfuld mad kræver hele universets eksistens. Med dette in mente, og hvis vi kan påstå ejerskab og kontrol over vor private ejendom, hvori vi spiller så lille en rolle, hvorfor skulle da ikke Gud, Skaberen og den unikke Ejer af universet og alt dets indhold, have fuldstændig kontrol over Sin ejendom?
Gud, den Almægtiges Navne har forskellige manifestationer. Navnet den Alt-Forsynende forsyner væsener med alt, hvad de har brug for at leve og eksistere; Navnet den Alt-Helbredende gør patienter i stand til at komme sig og Navnet den Alt-Svarende kommer de nødlidende til hjælp. Han advarer de tankeløse med Sit Navn Al-Lidelse og befrier de lidende med Sit Navn den Alt-Befriende. Hvis vi studerer manifestationen af Guds Navne, kan vi se skønheden i den variation de frembringer i universet og forstå den visdom, der ligger bag forskellighederne i skabelsen. Gud gør Sig Selv kendt ved at manifestere Sine Navne.
For eksempel smiler blomsterne til os som resultat af manifestationen af Hans Navne med oprindelse i Hans Nåde, mens naturkatastrofer minder os om Hans Vrede som manifestation af Hans Navne med oprindelse i Hans Majestæt.
Alting er Guds velsignelse. Vi kan ikke stille spørgsmål omkring det, Gud, den Almægtige, giver os eller ikke giver. Husk på at Gud ikke skabte dig som et livløst element, en plante eller et dyr, men som menneske. Også at ligesom der altid vil være mennesker, der er rigere og sundere end du er, er der også mennesker, der er fattigere og sygere end du. Så med hensyn til rigdom og sundhed, tænk på dem, der er fattigere og sygere end du. Med hensyn til ærlighed og moral, lærdom og altruisme, sandfærdighed og gavmildhed og så videre, efterlign dem, der er bedre end du.
Lad os tænke os en rig mand, der giver tre fattige en lejlighed, et stort fritliggende hus og et palads, henholdsvis. Har den, der fik lejligheden, ret til at spørge den rige mand, hvorfor han ikke fik et stort, fritliggende hus eller et palads? Burde han ikke hellere takke sin velgører for lejligheden? På samme måde er alt, hvad vi har, fra Gud. Så uanset om vi er rige eller fattige, sunde eller vanføre, ved godt helbred eller syge, har vi pligt til at takke Gud.
Vi planter her og høster i det Hinsidige. Denne verden er en prøvelsernes skueplads, et sted hvor vi prøver at opnå en tilstand, der passer til det næste liv. Det er ikke let. Almægtige Gud får os til, ligesom hos en skrædder, der syr det bedst mulige tøj til en kunde ved at klippe og strække stoffet og får kunden til at prøve det på, at "dreje rundt" under forskelligartede forhold for at "forme" os til livet bagefter.
Vi er som rå mineraler, der skal poleres. Ligesom der findes mange typer mineraler, kræver vort sociale liv, at vi har forskellige planer af intelligens, fysisk styrke og følsomhed. Afhængigt af hvilket slutprodukt, man ønsker sig, om det er guld eller diamanter, kul eller kobber, må man bruge forskellige (og mere præcise og krævende) processer og metoder på råmaterialet. På lignende vis har hver af os muligvis brug for forskellige slags prøver og prøvelser, eller træning, for at blive forfinet og nå vort forudbestemte niveau af færdighed. Det betyder, at Gud underkaster os forskellige niveauer af lidelse og vanskeligheder for at hæve os op til et stade, der passer til den næste verden.
Denne verden er også vanskelighedernes rige. Da Gud advarede Adam mod at spise af det forbudne træ, mindede Han ham om:
Da sagde Vi: O Adam, denne er sandelig en fjende af dig og din hustru. Lad ham da ikke fordrive jer fra haven, så du bliver elendig. Du skal visselig ikke sulte eller være nøgen i den. Du skal ikke tørste der eller udsættes for solens brand.[Koranen, 20:117-19]
Det betyder, at vi vil sulte, tørste, trættes og møde vanskeligheder i verden. Det må være således, for denne verden sår vi frøene, som skal høstes i det Hinsidige. De, der kun søger at tilfredsstille deres begær og lyster, er højst tænkeligt dem, Gud vil henvende sig til i den anden verden med de følgende ord:
Og den dag, de vantro skal stilles for ilden, (skal det siges): I fik jeres goder i jeres liv på denne jord, og I nød dem til fulde. I dag skal I da lønnes med fornedrelsens straf, fordi I plejede at være hovmodige på jorden uden nogen ret, og fordi I plejede at være oprørske.[Koranen, 46:20]
På den anden side vil de, der udholdt hunger, tørst og andre vanskeligheder for Guds skyld, blive budt indenfor i Paradis, og englene vil henvende sig til dem på denne måde: Fred være med jer, I har handlet godt. Gå derfor ind for at forblive (der evigt)[Koranen, 39:73]; og Spis og drik med velbehag for hvad I gjorde forud i forgangne dage.[Koranen, 69:24].
Flere velsignelser betyder større ansvar. Når Gud giver dig flere skatte og velsignelser, vokser dit ansvar. For eksempel er det obligatorisk for velhavende mennesker at give almisser, mens de handicappede, blinde eller syge ikke behøver at bære våben på Guds vej. For at udtrykke den højeste grad af fromhed, siger profeten Jesus:
I have hørt, at der er sagt de gamle: du skal ikke bedrive hor. Men jeg siger Eder, at hver den, som ser på en kvinde for at begære hende, har allerede bedrevet hor med hende i sit hjerte. Men dersom dit højre øje forarger dig, så riv det ud, og kast det fra dig; thi det er dig gavnligt, at eet af dine lemmer fordærves, og ikke dit ganske legeme skal kastes i Helvede. Og om din højre hånd forarger dig, hug den af og kast den fra dig; thi det er dig gavnligt, at eet af dine lemmer fordærves, og ikke dit ganske legeme skal kastes i Helvede. (Matthæus, 5:27-30)
Så vi ved ikke om det er bedst for os at være rig eller fattig, sund eller syg. Og Koranen fortæller os at: Men det kan være, at I hader noget, skønt det er godt for jer, og det kan være, at I elsker noget, selv om det er dårligt for jer, og Allah ved (besked), men I ved ikke. [Koranen, 2:216].
Dertil kommer, at mange rige mennesker ikke kan nyde maden eller denne verdens skønhed så meget som fattige mennesker, på grund af deres mangel på appetit eller dårligt helbred. Selvom fattigdom ikke er noget at stræbe efter og virkelig, som Profeten fastslog, endda kan føre til vantro, er det svært at påstå, at de rige altid er lykkeligere end de fattige. Ingen kan hævde, at mennesker i middelalderen, da levestandarden var relativt lav, var mindre lykkelige end vore dages rige mennesker. Lykke ligger i åndelig tilfredsstillelse, ikke i at have de materielle muligheder for at tilfredsstille kropslige begær.
Et andet punkt, der skal understreges, er, at ingen skulle klage over vanskeligheder. Når man sammenligner dem med tider med godt helbred, komfort og glæde, synes tider med sygdom og vanskeligheder ikke værd at nævne. Desuden lever vi sædvanligvis uden opmærksomhed på de konstante skatte, vi modtager. Et eksempel er solen, der står op hver dag og giver os lys og varme ganske gratis. Vi mangler aldrig luft, for så ville vi dø øjeblikkeligt; men vi betaler intet for den. Alle de naturlige begivenheder, der er nødvendige for at frembringe regn sker, helt uden vor medvirken. Det, vi skulle gøre, er at takke Gud for disse og alle andre skatte (som vi ikke selv kan skaffe blot en eneste af), for størstedelen af vort liv (der tilbringes med godt helbred og i komfort), og ikke klage til Gud over sygdom, vanskeligheder eller mangelen på nogle yderligere velsignelser.
Lighed i materielle ressourcer, såvel som intellektuel og fysisk kunnen, bør ikke betragtes som et ønskeligt socialt mål, for det er uforeneligt med det sociale livs krav. Disse forskelle, sammen med de, der er i temperament, disposition og forkærlighed, opretholder variationen af menneskelige beskæftigelser, et fundamentalt element i menneskets sociale liv. Denne variation får folk til at behøve hinanden og at etablere gensidige gode relationer.
Imidlertid bør disse relationer baseres på retfærdighed og gensidig kærlighed, respekt, forståelse og ømhed. De bør ikke føre til undertrykkelse, udbytning og bedrageri eller til et klassebaseret socialt fjendskab og foragt. Ifølge Said Nursi (død 1960), en muslimsk lærd, tænker og aktivist, som påbegyndte en islamisk genoplivning i Tyrkiet i første halvdel af det 20. århundrede, er to hovedårsager til alle revolutioner og omvæltninger de seneste århundreder holdningerne: "Jeg er ligeglad med at andre dør af sult, så længe jeg er mæt." og "Du arbejder, så jeg kan spise."
Islam tackler den første holdning med zakat, den obligatoriske almisse-skat på velhavende muslimer, principielt til uddeling blandt de fattige og nødlidende. Islam tackler den anden holdning ved at forbyde alle rentebaserede transaktioner. Derudover priser Islam den dyd, det er at hjælpe de fattige og nødlidende og anbefaler en moderat, disciplineret levevis. Profetens og hans fire umiddelbare politiske efterfølgere (samlet kendt som de Rigtigt Vejledte Kaliffer) er gode eksempler for den muslimske elite at følge.
Formålet med ulykke. Før vi slutter, skal vi understrege, at uanset hvor uønskelige og endda forfærdende de synes, medfører vanskeligheder og sygdom normalt gode resultater. På samme måde som vi straffer vore børn, amputere et lem, der er koldbrand i eller udtrækker medicin fra en slanges gift, vil de fleste plager og sygdomme frembringe gode resultater. 26
Spurvehøgens nedslag medvirker til spurvens årvågenhed og udvikler dens evne til at flygte. Folk kommer måske til skade i regn eller af elektricitet eller ild, men der er ingen, der rigtigt forbander dem. Det kan være svært at faste, men den forsyner kroppen med energi, aktivitet og modstandskraft. Et barns immunsystem bliver sædvanligvis stærkere gennem mødet med sygdom. Træning er ikke let, men det er næsten essentielt for kroppens sundhed og styrke. Vores ånd er forfinet og opnår den tilstand, der fortjener Paradis, gennem tilbedelse og meditation, såvel som gennem sygdom, lidelse og vanskeligheder. Gud giver en stor belønning for et lille offer. Vanskeligheder og lidelse forfremmer os til højere åndelige grader og vil blive belønnet i den næste verden med en generøsitet, vi end ikke kan forestille os. Af denne grund går Profeter gennem de mest graverende genvordigheder og vanskeligheder, og de følges af helgenlignende mennesker og andre troende, hver i henhold til sin grad af tro.
Vanskeligheder, sygdom og plager får de troendes synder til at blive tilgivet og minder dem om at være på vagt overfor synd og forsøgene på forførelse, der stammer fra Satan og deres kødelige selv. De hjælper os også med at anerkende Guds velsignelser, udtrykke vor taknemlighed og opmuntrer de rige og sunde til at hjælpe de fattige og de syge. De, der aldrig har oplevet sult, kan ikke fuldt ud sætte sig ind i de betingelser, de sultne lever under. Ej heller kan en, der aldrig har været syg, være klar over, hvad syge mennesker gennemgår. Så vanskeligheder, sygdom og plager kan etablere tættere relationer mellem forskellige grupper eller klasser af mennesker.
Plager og lidelse forøger vor modstandskraft overfor livets prøvelser og træner os i at holde fast og holde ud. De skiller også de stærke og oprigtige støtter af en sag fra dem, der støtter udfra magelighed eller en anden personlig (og derfor upassende) grund.
[26] Sådanne begivenheder er ment til at gavne både troende og ikke-troende. Til de sidstnævnte er der tilføjet en advarsel. Vi må udholde sådanne prøvelser tålmodigt, for de følges sædvanligvis af godt og bringer megen belønning til det næste liv og fuldkommenhed i dette liv.
- Oprettet den .