Forbandelser og trolddom
De, som benægter forbandelser og trolddom, gør det, enten fordi de ikke tror på noget som helst, der har med metafysik at gøre, eller som de formoder er forbundet med religion, eller fordi de ikke er klar over realiteterne bag det fysiske rige. En mand i halvtredserne fortalte mig engang:
Indtil sidste år troede jeg ikke på hverken forbandelser eller trolddom. Imidlertid blev en af mine venner sindssyg sidste år. Når han havde et anfald, stivnede han med øjnene stirrende på et bestemt punkt. Vi søgte hjælp hos alle læger; men forgæves. Til sidst gik vi til én, der kunne bryde forbandelser. Han reciterede nogle besværgelser og gjorde andre ting. På vejen tilbage spurgte patienten i normalt toneleje: "Hvor er jeg? Hvad er der sket?" Han var blevet rask. Nu tror jeg på, at trolddom er virkelig.
De fleste af os har hørt om, eller endda set, sådanne tilfælde. Ligesom Profeten fastslog at onde øjne er en unægtelig kendsgerning, er også trolddom en unægtelig kendsgerning. Koranen taler om (og fordømmer på det stærkeste) den trolddom, der udføres for at skabe splid mellem ægtefæller. Ifølge Koranen og Islam er trolddom og forbandelser ligeså syndigt som vantro.
Mens det er en god og fortjenstfuld handling at bryde en forbandelse, må det ikke tilegnes og benyttes som profession. Selvom vor Profet mødtes med jinn og prædikede Islam for dem og tog imod deres troskabspagt, forklarede han aldrig, hvordan man kontakter dem, eller hvordan man kaster eller bryder en forbandelse. Men han lærte os, hvordan jinn nærmer sig os og prøver at kontrollere os, hvordan vi kan beskytte os mod deres ondskab, og hvordan vi kan beskytte os mod onde øjne.
Den sikreste måde, vi kan beskytte os mod onde ånder er at have en stærk loyalitet overfor Gud og Hans Budbringer. Dette kræver, at man nøjsomt følger Islams principper. Yderligere må vi aldrig opgive bønnen, for bøn er et våben mod fjendtlighed, beskytter os mod skader og hjælper os til at nå vore mål.
Bøn
Bøn betyder ikke at ignorere og forsømme materielle midler for at nå sine mål. Snarere kan man inddele bøn i fire typer. Først er der den, som når Guds Hof fra hele universet. For eksempel beder planter og dyr i tungemålet af deres potentiale for at nå en fuld form og manifestere visse Guddommelige Navne. Den anden er den, der udtrykkes i de naturlige behovs tungemål. Alle levende væsener beder til Gud, den Absolut Generøse, for at få deres vitale behov dækket, for de kan ikke gøre det selv. Den tredje er den, der gøres i den totale hjælpeløsheds tungemål. Et levende væsen i vanskelige omstændigheder søger tilflugt i dets Usete Beskytter med en ægte anmodning og vender sig til dets Al-Barmhjertige Herre. Disse tre typer bøn er altid acceptable, medmindre de på en eller anden måde er hindret.
Den fjerde type bøn er den, vi udfører. Den falder også i to kategorier: aktiv og ved tilbøjelighed, og verbal og i hjertet. For eksempel er at handle i overensstemmelse med årsager aktiv bøn. Ved at samtykke med årsager, søger vi at opnå Guds godkendelse af vor anmodning, for kun Gud kan frembringe resultatet. For eksempel er det aktiv bøn, når man pløjer sin jord, for det involverer rent faktisk at banke på døren til Guds Barmhjertigheds skatkammer. Når man går til lægen er det også en aktiv bøn om at komme sig over en sygdom. Derfor bør de troende søge medicinsk hjælp, når de er syge. Troende psykiatere bør foretrækkes i tilfælde af mental sygdom, for utallige sager viser, at de fleste mentale sygdomme ikke har materielle årsager, og at (fysisk) terapi ikke kan kurere dem. De fleste af dem kræver åndelig terapi. Denne aktive form for bøn er sædvanligvis acceptabel, for det er en direkte henvendelse til det Guddommelige Navn den Al-Generøse.
Den anden type bøn, der udføres med tungen og hjertet, er den rigtige. Det er fra hjertet at bede Gud om noget, man ikke selv kan skaffe. Dens vigtigste aspekt og fineste og sødeste frugt er, at de bedende ved, at Han hører dem, er opmærksom på alt, der opstår i deres hjerter, har magt, der udstrækker sig overalt, kan tilfredsstille alle deres ønsker og hjælper dem, fordi Han er barmhjertig overfor de svage og hjælpeløse.
Bøn er en form for tilbedelse, der primært belønnes i det Hinsidige. Af denne grund må vi ikke sige, at vor bøn ikke blev besvaret, når vi ikke modtager det, vi bad om. Bare fordi en bøn bliver "besvaret" betyder det ikke, at den er "accepteret" under alle omstændigheder. Der er et svar på enhver bøn; men dens accept og svar afhænger af Guds Visdom. Tænk på et sygt barn, der beder lægen om en bestemt slags medicin. Lægen vil enten give barnet den medicin, eller en, der er bedre, eller måske slet ingen medicin, især hvis der er grund til at tro, at det vil skade barnet.
På samme vis besvarer Gud, den Almægtige, den Alt-Hørende og Alt-Seende, Sine tjeneres bønner og ændrer ensomhedens depression til nydelsen af Hans Selskab. Men Hans svar afhænger ikke af vore forestillinger; tværtimod afhænger det af Guddommelig Visdom, og afhængig af den vil Han enten give det, der er blevet bedt om eller noget, der er bedre, eller Han giver ikke noget overhovedet. Ligegyldigt hvordan Han svarer, må vi bede.
Ligesom vi beder for os selv, må vi også bede andre, vi mener, står nær Gud, om at bede for os. Ledsagerne bad jævnligt Profeten om at bede for dem. Som det er nedskrevet af Ibn Hanbal, Abu Dawud, al-Tabarani og Umm Hani: Man bragte et sindssygt barn til Guds Budbringer, der rørte ved ham og sagde: "Kom ud, oh Guds fjende!" Derpå vaskede han barnets ansigt og bad. Barnet blev raskt. Mange lignende tilfælde er omtalt i Bibelen. Profeten Jesus var kendt for at helbrede de sindssyge med Guds tilladelse og kraft.
Undgå eksorcister
Nogle mennesker går til eksorcister. Selvom nogle få mennesker måske ved, hvordan man driver onde ånder ud, er sådan en aktivitet normalt ret farlig, for de fleste eksorcister bedrager folk. Dertil kommer, at en eksorcist skal være ekstra omhyggelig omkring sine religiøse forpligtelser, afstå fra synd og være et retskaffent menneske, der virkelig ved, hvad han eller hun foretager sig. Patienter stoler som oftest på eksorcister og regner med, at deres helbredelse skyldes dem, og de stoler også på de skrevne talismaner eller amuletter, de tilrådes at bære. Vor Profet erklærede imidlertid, at Gud ville lade 70.000 mennesker at komme ind i Paradis, uden at de skulle gøre rede for deres gerninger. De mennesker ville være dem, der ikke bærer armbind og amuletter, som ikke anser ting for lykkebringende eller uheldsvarslende, og som fuldstændigt stoler på Gud.
Konsultering af troende psykiatere
Troende bør ikke gå til psykiatere eller læger, der begrænser sig til et materialistisk syn på tilværelsen. Sådanne psykiatere, som ikke tror på ånden og åndelige væsener, vil måske råde patienter, der lider af åndelig utilfredshed eller åndelig besættelse, om at kaste sig ud i nydelse og fornøjelser. Det er som at råde tørstige mennesker til at slukke tørsten med saltvand.
Recitering af bestemte bønner
Guds Budbringer nævnte, at man skulle recitere bestemte bønner for at beskytte sig mod Satans ondskab og andre vantro jinn. Tronens Vers (2:255) er en af dem. Vi læser også at: Og hvis en bagvaskelse fra Satan rammer dig, så søg din tilflugt hos Allah, thi Han er den Alhørende, den Alvidende. [Koranen 41:36] ved at sige: "Jeg søger tilflugt i Gud fra Satan, den forbandede."
`A´isha, de Troendes Moder og en af Profetens hustruer, fortalte, at Guds Budbringer reciterede Surat al-Falaq og Surat al-Nas tre gange hver morgen og aften, hvorpå han åndede i sine samlede håndflader og gned dem mod de dele af kroppen, han kunne nå. Hver morgen og aften reciterede han også: "I Guds Navn, Som intet på jord og i himlen kan skade trods Hans Navn, og Han er den Alt-Hørende, den Al-Vidende." Den recitation og den følgende er blandt de bønner, der anbefales som beskyttelse mod lammelse: "Jeg søger tilflugt i alle Guds ord mod alle djævle og giftslanger og mod alle onde øjne."
Imam Ghazali råder os til at beskytte os mod forbandelser, trylleri og onde ånder ved at recitere: "I Guds Navn, den Barmhjertige, den Nådefulde" én gang, "Gud er den Største" ti gange og: og det går ikke magikeren vel [Koranen 20:69] og og fra de onde i tusmørket, når det breder sig [Koranen 113:4]. En anden imam råder os til at recitere disse to vers 19 gange efter hver slurk af enhver væske.
- Oprettet den .