Guds Eksistens og Enhed

Guds eksistens er så selvindlysende, at der ikke er brug for argumenter. Nogle helgenlignende lærde har endda hævdet, at Gud er det mest manifesterede væsen; men de, der mangler indsigt, kan ikke se Ham. Andre har sagt, at intensiteten i Hans Selv-manifestation skjuler Ham for den direkte iagttagelse.

Men den kolossale påvirkning af positivisme og materialisme på videnskaberne og på alle mennesker de seneste århundreder, gør det nødvendigt at diskutere sådanne argumenter. Eftersom det nuværende "videnskabelige" verdenssyn reducerer eksistensen til det, der direkte kan iagttages, gør den sig selv blind overfor de langt mere udstrakte usynlige dimensioner i tilværelsen. For at fjerne det heraf opståede slør, vil vi kort gennemgå nogle traditionelle demonstrationer af, at Gud nødvendigvis må eksistere.

Før vi gør dette, lad os da overveje en enkelt historisk kendsgerning: Siden begyndelsen af menneskehedens eksistens, har et overvældende flertal af menneskeheden troet på, at Gud eksisterer. Alene denne tro er nok til at fastslå Guds eksistens. De ikke-troende kan ikke påstå sig klogere end de troende. Nogle af de mest nytænkende forskere, lærde og videnskabsmænd har været og er troende mennesker, ligesom områdets eksperter var det: Profeter og helgener.

Dertil kommer, at folk sædvanligvis forveksler ikke-accept af eksistensen af noget med accept af dets ikke-eksistens. Mens det første blot er en forkastelse eller benægtelse, er det sidste en bedømmelse, der kræver bevis. Ingen har nogensinde bevist, at Gud ikke eksisterer, fordi det er umuligt at gøre, hvorimod utallige argumenter beviser Hans eksistens. Dette punkt kan måske tydeliggøres gennem følgende sammenligning:

Lad os forestille os et palads med 1000 indgange, hvoraf de 999 står åbne og én synes låst. Med denne viden kan man ikke med nogen rimelighed påstå, at man ikke kan komme ind i paladset. De ikke-troende er som de, der, for at kunne påstå at man ikke kan komme ind i paladset, indskrænker deres egen opmærksomhed (og andres) udelukkende om den dør, der tilsyneladende er lukket.

Dørene til Guds eksistens står åbne for enhver, forudsat at de oprigtigt ønsker at gå gennem dem. Nogle af disse døre -demonstrationer af Guds eksistens- er som følger:

Alle traditionelle argumenter for Guds Eksistens

• Alle ting er tilfældige, for det er lige muligt, at de vil eksistere eller ikke. Hvad som helst kan eksistere til hver en tid og hvert et sted, i hvilken som helst form og med hvilken som helst egenskab. Intet eller ingen spiller nogen rolle i at afgøre måden, tidspunktet eller stedet for dets tilblivelse, eller dets karakter og træk. Så der må findes en magt, der vælger mellem en tings tilblivelse og ikke-tilblivelse, og som giver den dens enestående karakteristika. Denne magt må være uendelig, have absolut vilje og en altomfattende viden. Dette er, nødvendigvis, Gud.
• Alle ting forandrer sig. Derfor er de indeholdt i tid og rum, hvilket betyder, at de har en begyndelse og en slutning. Det, som har en begyndelse, behøver noget uden begyndelse for at bringe det til eksistens, for det kan ikke være oprindelse til sig selv, da dette ville kræve en uendelig og uophørlig række af oprindere. Da fornuften ikke kan godkende sådan en situation, er der brug for en oprinder, der er uendeligt selv-eksisterende, selv-opretholdende, selv-forsynende og usårlig overfor forandringer. Denne oprindelige oprinder er Gud.
• Livet er en gåde (videnskaben kan ikke forklare det med materielle årsager eller finde dets oprindelse) og transparent (det fremviser en skabende kraft). Udfra dette erklærer livet: "Gud skabte mig"*
• Alt, der eksisterer, og universet som helhed udviser en storslået harmoni og orden i sig selv og i deres indbyrdes forhold. Eksistensen af en del kræver eksistensen af helheden; og helhedens eksistens kræver, at alle delene eksisterer. For eksempel kan en enkelt deformeret celle ødelægge hele kroppen. På samme måde kræver tilblivelsen af et granatæble den samarbejdende og samordnede eksistens af luft, vand, jordbund og solen, samt deres gensidige og afbalancerede samarbejde for at kunne eksistere. Denne harmoni og samarbejde peger mod en skaber af orden, som kender alle tings forhold og karakteristika, og som kan beordre alt. Skaberen af orden er Gud.
• Alt i skabelsen udstiller en overvældende kunst af svimlende værdi. Alligevel er det bragt ind i væren, som vi ser det, med stor lethed og hastighed. Ydermere er skabelsen opdelt i utallige familier, slægter, arter og endda endnu mindre grupper, som hver især lever i stor mængde. På trods af dette ser vi intet andet end orden, kunst og lethed i skabelsen. Dette viser eksistensen af én med absolut magt og viden, som er Gud.
• Alt, hvad der er skabt, har et formål. Tag eksemplet med økologi. Alt, uanset hvor tilsyneladende ubetydeligt, har en betydningsfuld rolle og formål. Skabelseskæden op til menneskeheden, dens sidste led, er klart rettet mod et endeligt mål. Formålet med et frugtbærende træ er at sætte frugt, og dets hele liv er rettet imod dette mål. På samme måder frembringer "skabelsens træ" menneskeheden som dets endelige og mest omfattende frugt. Intet er forgæves eller fomålsløst; tværtimod har ethvert emne, aktivitet og begivenhed adskillige formål. Dette forudsætter en Viis een, der stræber efter bestemte mål i skabelsen. Da det kun er menneskeheden, der kan forstå disse mål, peger visdommen og målbevidstheden i skabelsen nødvendigvis mod Gud.
• Ingen levende eller livløse væsener kan opfylde sine egne behov på egen hånd. For eksempel kan universet kun virke og opretholde sig selv ved hjælp af sådanne universelle love som vækst og reproduktion, gravitation og frastødning. Men disse såkaldte "naturlove" har ingen faktisk ydre, synlig eller materiel eksistens; de er nominelle. Hvordan kan noget nominelt, fuldstændigt uden viden og bevidsthed, være ansvarlig for sådan en mirakuløs skabelse, der forudsætter absolut magt og absolut viden, visdom, valg og forkærlighed? Så det er een, der besidder alle disse egenskaber, der har grundlagt disse "naturlove", og bruger dem som slør for at dække over Hans arbejder af en bestemt grund.
• Planter behøver luft og vand, varme og lys for at kunne overleve. Kan de selv tilfredsstille deres egne behov? Menneskehedens behov er uden ende. Lykkeligvis opfyldes alle vore essentielle behov fra moderskød til grav, af nogen, der er i stand til at opfylde disse behov og vælger at gøre det. Når vi kommer ind i denne verden, finder vi alting beredt på at opfylde alle vore sansers behov samt intellektuelle og spirituelle evner. Dette viser ubestridt og tydeligt, at een, der er uendeligt medfølende og kundskabsrig, sørger for alle skabte væsener på den mest ekstraordinære måde og får alle ting til at arbejde sammen med dette for øje.
• Alle ting i universet hjælper hinanden, uanset afstanden. Denne gensidige hjælp er så omfattende at, for eksempel, næsten alle ting, blandt dem luft og vand, ild og jord, solen og himlen hjælper os på en usædvanligt forud arrangeret måde. Vore kropsceller, lemmer og systemer arbejder sammen om at holde os i live. Jord og luft, vand og varme og bakterier arbejder sammen for at gavne plantelivet. Sådanne aktiviteter, der udviser viden og bevidst formål, af ubevidste væsener, viser eksistensen af en mirakuløs arrangør. Det er Gud.
• Før menneskeheden begyndte at overforurene luften, vandet og jorden, blev naturen løbende rengjort og renset. Selv nu har den bevaret sin oprindelige renhed i mange områder, mest der, hvor den moderne levemåde ikke har fået fat endnu. Har I nogensinde undret jer over, hvorfor naturen er så ren? Hvorfor er skovene så rene, selvom mange dyr dør der hver dag? Hvis alle de fluer, der bliver født i løbet af en sommer, overlevede, ville Jordkloden blive fuldstændigt dækket i lag på lag af døde fluer. I naturen går intet til spilde, for hver død er begyndelsen på en ny fødsel. For eksempel går en død krop i opløsning og indoptages af jorden. Bestanddele dør, men genoplives i planter; planterne dør i maverne på dyr og mennesker og forfremmes til en højere livsform. Dette kredsløb af død og genoplivelse er en faktor, der holder universet rent og renset. Bakterier og insekter, vind og regn, sorte huller og ilt i organiske legemer er allesammen med til at opretholde universets renhed. Denne renhed peger på een, der er fuldkomment enestående, hvis egenskaber inkluderer renlighed og renhed.
• Utallige mennesker har levet siden Adam og Eva blev skabt. På trods af menneskers fælles oprindelse -en spermazo og et æg, dannet af de samme fødeemner, som forældre har indtaget- og at de er dannet af de samme strukturer eller dele eller organer, har enhver person sin egen, unikke fremtoning. Dette kan videnskaben ikke forklare. Det kan ikke forklares ved DNA eller kromosomer, eftersom denne forskel går tilbage til den første udskillelse i individer i verden. Derudover er denne forskel ikke blot i fremtoning; alle mennesker er unikke i karakter, ønsker, ambitioner og evner og så videre. Mens medlemmerne af en dyreart mere eller mindre er ens og ikke udviser forskelle i opførsel, er hvert menneskelige individ som en ny art, der har sin egen verden indeni menneskehedens større verden. Dette viser tydeligt een med et absolut frit valg og altomfattende viden: Gud.
• Vi skal bruge omtrent 15 år for at give vort liv retning og forstå hvad, der er godt og hvad der er dårligt. Men mange dyr har sådan en viden ganske kort tid efter deres fødsel. For eksempel kan ællinger svømme fra samme øjeblik, de kommer ud af ægget, og myrer begynder at grave reder i jorden, når de kommer ud af deres kokoner. Bier og edderkopper lærer hurtigt, hvordan de skal fremstille deres honningkager eller spindelvæv, henholdsvis, som er vidundere af håndværk, som vi ikke kan gøre efter. Hvem lærer de unge ål, der er født i Europas vandløb, hvordan de finder vej til deres forfædres hjem i midten af Stillehavet? Fuglenes træk forbliver en gåde?** Hvordan kan man forklare sådanne forbløffende kendsgerninger uden at henvise til undervisning eller ledelse af een, der ved alting og har arrangeret universet og dets beboere på en måde, så enhver skabning kan føre sit liv?
• På trods af enorme videnskabelige fremskridt kan vi stadig ikke forklare livet. Livet er en gave fra den Evigtlevende, Som "ånder" en ånd ind i hvert foster. Vi ved ikke meget om åndens natur og relation til legemet; men vor uvidenhed betyder ikke at ånden ikke eksisterer. Ånden er sendt hertil for at blive fuldkommengjort og at opnå en tilstand, der passer til det andet liv.
• Vor samvittighed er centrum for vore tilbøjeligheder overfor rigtigt og forkert. Enhver mærker denne samvittighed lejlighedsvis, og de fleste mennesker er tilbøjelige til at vende sig til Gud i visse situationer. For os er denne tilbøjelighed og tro på Ham væsentlig. Selvom vi bevidst fornægter Gud, viser vor ubevidste tro på Ham sig af og til. Koranen nævner dette i adskillige vers: Det er Ham, der gør jer i stand til at rejse til lands og til vands. Indtil I er på skibene, og de sejler med (jer og) dem [nemlig: synderne] for en god brise, og de fryder sig derover, så rammer en voldsom blæst dem, og bølgerne kommer over dem fra alle sider, og de tror, at de er omringet, og de påkalder Allah i fuldstændig lydighed mod Ham (og siger): Hvis du redder os fra dette, så ville vi visselig være blandt de taknemmelige. [Koranen 10:22]

Så slog (Abraham) dem i stykker undtagen deres øverste, for at de måske kunne vende tilbage til Ham. De sagde: ”Hvem har gjort dette ved vore guder? Han er visselig en af de uretfærdige”.

De sagde: ”Vi har hørt en yngling nævne dem (på ufordelagtig vis). Han kaldes Abraham”.

De sagde: ”Bring Ham frem for folkets øjne, for at de kan aflægge vidnesbyrd”. De sagde:” Har du gjort dette ved vore guder, o Abraham?” Han svarede: ”Nuvel, nogen må have gjort det. Dette er deres øverste. Spørg (ham eller) dem, hvis de (da) kan tale”. Så vendte de sig til deres egne og sagde: ”I er visselig selv uretfærdige”. Derpå hang de med hovedet (af skam og sagde):” Du ved sandelig, at disse ikke taler”. Han sagde: ” Tilbeder I da ved siden af Allah det, som hverken kan gavne jer det mindste eller skade jer?”. Skam for jer og hvad I tilbeder ved siden af Allah. Vil I Da ikke bruge jeres fornuft?. De sagde:” Brænd ham og hjælp jeres guder, hvis I (overhovedet) vil foretage jer noget”. [Koranen 21:58-68]

Så den menneskelige ånd og samvittighed er et stærkt argument for eksistensen af Én Gud.

• Menneskene er i deres indre disponeret for det gode og skønne, dyd og moralske værdier og er imod det onde og hæslige. Hvis vi ikke er ødelagte af ydre faktorer og forhold, vil vi naturligt søge det universelt gode og moralske værdier.. De viser sig at være de samme dyder og moral, der er blevet kundgjort af alle Guddommeligt åbenbarede religioner. Som historien kan bevidne, har menneskeheden altid haft en form for religion. Ligesom intet andet system har erstattet religion i menneskelivet, har Profeterne og religiøse mennesker altid haft den største indflydelse på os og har efterladt uudslettelige mærker på os. Dette er et andet uafviseligt bevis på eksistensen af Én Gud.
• Vi mærker mange intuitive fornemmelser og følelser, der er budskaber fra immaterielle riger. Blandt dem vækker intuitionen for evighed et begær efter evighed i os, hvilket vi stræber efter at virkeliggøre på forskellige måder. Imidlertid kan dette begær kun blive opfyldt gennem tro på og tilbedelse af den Evige, Som inspirerede det. Sand menneskelig lykke ligger i tilfredsstillelsen af dette begær efter evighed.
• Hvis nogle få løgnere kom til os flere gange og fortalte os de samme ting, ville vi måske, i mangel af troværdig information, begynde at tro på dem. Men når titusindvis af Profeter, der aldrig løj, hundreder af tusinder af helgener og millioner af troende, som alle betragter troværdighed som en af de mest væsentlige søjler i troen, og som er blevet enige om Guds eksistens, er det da fornuftigt at forkaste deres vidnesbyrd og i stedet acceptere individuelle rapporter fra nogle få løgnere?
• Beviserne på Koranens Guddommelige oprindelse er også bevis på Guds eksistens. Koranen belærer om, med stor vægt og fokus på, ligesom iøvrigt også Bibelens Gamle og Nye Testamenter, eksistensen af Én Gud. Dertil kommer de titusinder af Profeter, der er blevet sendt for at lede menneskeheden til sandhed. Alle blev de kendt for deres sandfærdighed og andre prisværdige dyder, og alle lagde første prioritet i at prædike Guds eksistens og Énhed.

Om Koranens Guddommelige forfatterskab, læs da M. Fethullah Gülen, Questions This Modern Age Puts To Islam 1 (London: Truestar, 1993), 53-97.

Tweet

Whatsapp