Jinn og deres funktioner
Sig: "Det er åbenbaret mig, at en af skare af djinner lyttede og sagde: "Sandelig, vi har hørt en forunderlig Koran, den fører til retfærdighed, så vi tror på den, vi sætter ikke nogen ved siden af vor Herre. (Sandheden er), at vor Herres majestæt er ophøjet, Han har hverken taget Sig nogen hustru eller nogen søn… Nogle af os er retfærdige, og nogle af os er det modsatte. Vi er forskellige partier". [Koranen, 72:1-3, 11]
Udfra dette kan vi forstå, at jinn er bevidste væsener, der er pålagt Guddommelige pligter. Nylige opdagelser i biologien gør det klart, at Gud skabte væsener, der er særegne for hvert rige. Jinn blev måske skabt, mens Jorden stadig var et legeme af ild. De blev skabt før Adam og Eva og var ansvarlige for kultiveringen og forbedringen af verden. Selvom Gud siden erstattede dem med os, fratog Han dem ikke de religiøse forpligtelser.
Koranen erklærer, at jinn blev skabt af røgfri ild (55:15). I et andet vers gør den klart, at denne ild er af en svidende vind (15:27) og trænger så dybt ind som den indre del af kroppen.[18]
Jinn bevæger sig, ligesom engle, ekstremt hurtigt og er ikke bundet af tidens og rummets begrænsninger. Men da ånden er mere aktiv og hurtigere end jinn, kan de, som lever på det plan, ånden lever på og kan overskride materiens grænser og tidens og rummets fængsel, kan være hurtigere og mere aktiv end Jinn’ene. Koranen fortæller f.eks. om, da Profeten Salomon spurgte hvem, der kunne hente Dronningen af Saba's trone (Saba´: Yemen), svarede en jinn, at han kunne bringe den, inden mødet var omme, og Profeten Salomon rejste sig. Men en mand, med en særlig viden fra Gud, sagde: "Jeg kan hente den hurtigere end et blink med øjet," og han gjorde det (27:38-40).
Fordi intet er svært for Gud, den Almægtige, har Han forsynet mennesker, jinn og engle med den kraft og styrke, der passer til deres funktioner eller pligter. På samme måde som Han bruger engle til at overvåge bevægelserne af stjernehimlens legemer, tillader Han menneskeheden at herske på Jorden, dominere materien, bygge civilisationer og producere teknologi.
Kraft og styrke er ikke begrænset til den fysiske verden, de er heller ikke proportionale med kropsstørrelse. Vi ser, at immaterielle ting er langt mere kraftfulde end enorme fysiske enheder. Vor hukommelse, f.eks., er langt mere rummelig og omfattende end et stort værelse. Vore hænder kan røre ved en nær genstand, men vore øjne kan rejse lange afstande i et nu. Vor forestillingsevne kan overskride tid og rum med det samme. Vinden kan rykke træer op med rode og ødelægge store bygninger. Et ungt, tyndt plante skud kan kløve klipper og nå sollyset. Energiens kraft, hvis eksistens man kender gennem dens effekt, er tydelig for enhver. Alt dette viser, at en tings kraft ikke er proportionel med dets fysiske størrelse; tværtimod er det den immaterielle verden, der dominerer den materielle verden, og immaterielle enheder er langt mere kraftfulde end materielle sådanne.
[18] Vi er ikke sikre på, om Koranen mener energi eller noget ligesom røntgenstråler, når den taler om en røgfri, gennemtrængende og svidende ild. (Eng. Overs.)
- Oprettet den .