Profetgerning og Muhammads profetgerning
Gud skaber hvert samfund af væsener med et formål og en vejleder eller en anfører. Det er utænkeligt, at Gud den Almægtige, Som gav bierne en dronning, myrerne en leder og fugle og fisk hver en leder, ville lade os være uden Profeter til at vejlede os til åndelig, intellektuel og materiel fuldkommenhed.
Selvom vi kan finde Gud ved at reflektere over naturens fænomener, har vi brug for en Profet til at lære os, hvorfor vi blev skabt, hvor vi kom fra, hvor vi skal hen, og hvordan vi skal tilbede vor Skaber på rette vis. Gud sendte Profeter til at undervise deres folk i meningen med skabelsen og tingenes sandhed, at afsløre mysterierne bag historiske og naturlige begivenheder samt at informere os om vort forhold, og de Hellige Skrifters, til universet.
Uden Profeter havde vi ikke kunnet gøre noget videnskabeligt fremskridt. De, som bekender sig til en evolutionær forståelse for at forklare historiske begivenheder, er tilbøjelige til at gøre alt til tilfældigheder og deterministisk evolution. Profeterne vejledte menneskene i intellektuel- og derfor videnskabelig- illumination. Derfor forbinder bønder traditionelt Adam med deres første læremester, skræddere anser Profeten Enok for deres, hos skibsbyggere og sømænd er det Noah, og klokkestøbere vedkender sig Profeten Josef. Desuden markerede Profeternes mirakler de yderste punkter i videnskabelig og teknologisk fremgang og pressede folk til dem.
Profeterne vejledte mennesker, gennem deres personlige opførsel og de himmelske religioner og Skrifter, de overbragte, til at udvikle deres medfødte evner og rettede dem mod formålet for deres skabelse. Havde det ikke været for dem, ville menneskeheden (skabelsestræets frugt) blot ligge hen og rådne. Eftersom menneskene har brug for social retfærdighed i ligeså høj grad som for privat, indre fred, underviste Profeterne i livets love og oprettede reglerne for et fuldkomment socialt liv baseret på retfærdighed.
Hver gang folk faldt tilbage i mørket efter en Profet, sendte Gud en anden for at oplyse dem igen. Dette fortsatte frem til den Sidste Profets komme. Grunden til at sende Profeterne Moses og Jesus krævede, at Profeten Muhammad skulle sendes. Da hans budskab var til enhver, uanset tid og sted, sluttede Profetgerningen med ham.
Som følge af bestemte sociologiske og historiske kendsgerninger, der kræver en længere forklaring, blev Profeten Muhammad sendt som "en barmhjertighed til alle verdener". Af denne grund tror muslimerne på alle Profeter og gør ingen forskel på dem:
Sendebudet tror på det, der er åbenbaret ham fra hans Herre, og (ligeledes) de troende: alle tror de på Allah og Hans engle og Hans bøger og Hans sendebud (og siger): Vi gør ikke forskel på nogen af Hans sendebud. Og de siger: Vi hører, og vi adlyder. (Giv os) Din tilgivelse, vor Herre, og til Dig vender Vi tilbage. [Koranen 2:285]
Det er derfor Islam, som blev åbenbaret af Gud og overbragt til menneskeheden af Profeten Muhammad, er universel og evig.
Det ligger udenfor denne bogs rammer at beskrive Profetgerningen og alle Profeternes historier. Ved at fokusere på Profeternes Selgs Profetgerning, han som fortalte os om de andre Profeter og Guddommelige Skrifter og gjorde vor Herre kendt for os, vil vi gøre de andre Profeter kendt og bevise deres Profetgerning.
Troen på Gud, kilden til glæde og at følge den Sidste Profet, Guds Sendebud, er nøglerne til rigdom i begge verdener. Hvis vi ønsker at blive frelst fra fortvivlelse og alle livets negative aspekter og opnå åndelig, intellektuel og materiel fuldkommenhed, skal vi tro helhjertet på, at Muhammad er Guds Budbringer, og følge hans vejledning.
- Oprettet den .