Tyrkiet Går Løs på en Agtet Islamisk Moderat
Onur Elgin, en tyrkisk teenager, er ikke i tvivl om, hvorfor han tilbragte sommeren med at studere fysik. På flydende engelsk forklarer han, at han ønsker at gøre succes for sin skole, sit fædreland og verden. Onurs high-school, Fatih College, er del af et blomstrende muslimsk samfund, der er tilknyttet Fethullah Gülen, en 62-årig religiøs leder, som bor i Pennsylvanien.
Ud over hundreder af skoler i Tyrkiet, Balkan og det centrale Asien leder det løst sammenknyttede broderskab en TV-kanal, en radiostation, et reklamebureau, et dagblad og en bank, som alle er proislamiske og alle centreret i Istanbul.
Selvom Fethullah Gülen er ret ukendt i USA, var han i mange år Tyrkiets uofficielle ambassadør, og stod for en moderat udgave af Islam. Han prædikede tolerance, mødtes med pave Johannes Paul II og andre religiøse og politiske ledere, blandt disse Tyrkiets premierministre og præsidenter.
Men i denne måned udstedte en statslig sikkerhedsretsinstans, efter årelange undersøgelser, en arrestordre på M. Fethullah Gülen. En anklager har beskyldt ham for at opildne sine følgere til at planlægge at vælte Tyrkiets sekulære regering, en forbrydelse, der kan straffes med døden. Myndighederne har ikke forsøgt at få udleveret Gülen, men ordren sendte kuldegysninger gennem hans kreds af beundrere og fik ængstelsen til at vokse blandt liberale, der ikke er tilknyttet hans bevægelse.
Samtidigt har regeringen været indblandet i en højlydt debat over dens forsøg på at fyre tusinder af offentligt ansatte, der er mistænkt for forbindelser til proislamiske eller separatistiske bevægelser. Premierminister Bülent Ecevit søgte lovgrundlag til afskedigelserne ved et regeringsdekret, men præsidenten, Ahmet Necdet Sezer, har to gange nægtet at underskrive de nye tiltag som lov. Sezer mener, at lovgrundlaget kun kan skabes af parlamentet. Regeringen gik i dag med til at overdrage sagen til parlamentet til efteråret.
Hårdknuden har medført nogle opfordringer til, at Sezer går af; han blev indsat i maj måned. Den har også bidraget til den næsten evige spænding mellem hårdkogte støtter af landets sekulære system og folk, der taler for mere tolerance over for religiøse synspunkter og talefrihed.
I et skriftligt svar på spørgsmål fra The New York Times brød Gülen fornylig et års offentlig tavshed omkring beskyldningerne mod ham. Han beskrev beskyldningerne som opdigt fra en "marginal men indflydelsesrig gruppe, der besidder betragtelig magt i politiske kredse."
Han sagde, at han ikke søgte at grundlægge et islamisk regime, men at han støtter arbejdet med at sikre, at regeringen behandlede etniske og ideologiske forskelle som en kulturel mosaik, ikke et påskud for diskrimination.
"Standarderne for demokrati og retfærdighed skal hæves op på niveau af vore samtidige i Vesten," sagde Gülen, der har fået medicinsk behandling i USA gennem det seneste år, og hans helbred forbød ham at vende tilbage til Tyrkiet.
Tyrkiets militære ledere har længe anset Gülen som en potentiel trussel mod staten. Denne frygt syntes velanbragt, da TV-stationer udsendte uddrag fra et videobånd, hvori han tilsyneladende pressede sine følgere til "tålmodigt og hemmeligt" at infiltrere regeringen.
Hr. Gülen sagde, at hans bemærkninger var taget ud af deres sammenhæng, og nogle var ændrede. Han sagde, at han havde rådet sine følgere at være tålmodige over for korrupte civile tjenestemænd og embedsmænd, der var intolerante over for medarbejdere, der var udøvende muslimer.
"Ord og udtalelser blev taget med en pincet og sat sammen for at tjene formålet hos hvem, det end er, der står bag dette," sagde han.
Gülens udtalelse vil næppe tilfredsstille de sekulære høge, som ser sig selv som vogterne for det moderne Tyrkiet, der blev grundlagt i 1923 af Mustafa Kemal Atatürk. I deres øjne sår de skoler og forretninger, der drives af hans følgere, frøene til et islamisk regime.
Nogle moderate tyrkere ser sådanne islamisk-orienterede skoler og forretningsforetagender som et forsøg på et fylde et tomrum, regeringens politik og diskrimination har efterladt. En undersøgelse, foretaget af den private Tyrkiske Økonomiske og Sociale Studiers Fond viste, at disse islamiske grupper ikke blot tiltrækker de fattige, men også de stærkt troende muslimer, som ofte føler sig udelukkede fra samfundets hovedstrøm.
De Gülen-orienterede skoler underviser udelukkende i regeringsgodkendt religiøst pensum på tyrkisk og engelsk. Undervisningsgebyret er på adskillige tusinde dollars om året, og de studerende står over for strenge, akademiske udfordringer.
"Hvis man tænker strategisk, burde staten støtte disse skoler, fordi man har en tyrkisk tilstedeværelse i de lande," sagde Ozdem Sanberk, direktør for den Økonomiske og Sociale Studiers Fond.
På Fatih-skolen uden for Istanbul har den unge Elgin ingen intentioner om at vælte staten. Hans eneste mål lige nu er at lære nok fysik til, at han kan komme med i konkurrencen i det tyrkiske akademiske nationalhold.
Douglas Frantz, The New York Times, 25. august, 2000
- Oprettet den .