Vor Metode mod Fjendskab

Holdningen hos en troende i Islam er meget vigtig, for han/hun er et menneske, der har fået en lektion i manerer fra Muhammads (fvmh) instruktionspult. Det er umuligt for en troende at træde ud af de gode manerers, høflighedens og sømmelighedens kredsløb, eller det burde det være, for hver eneste af vedkommendes handlinger vil automatisk blive tilskrevet Islam.

Hvis det er således, da må en troende med sin adfærd formet af islamisk forfinelse, fortsætte uforandret på en måde, der passer sig for en muslim, selv imod de mest troløse hjerter og grusomme hændelser. Når vi betragter Profetens liv, ser vi, at han aldrig ændrede sin holdning, ikke engang mod Abu Jahl. Hvis derfor vi bliver vrede over noget, må det, selv hvis vi giver vreden afløb, være på en islamisk form.

I nogle vers i Surat al-Waqi'ah bruger Koranen et relativt bebrejdende tonefald mod de ikke-troende. Men dette tonefald er i virkeligheden rettet mod nogle forvrængede ideer og tanker, og ikke mod individer. Koranen modsætter sig ikke noget individ og behandler vedkommende dårligt. Den kritiserer ikke de ikke-troende og ateisterne som fysiske eksistenser, men den vantro, hykleri, polyteisme, overtrædelser, oprør og fjendskab, som deres karakter indbefatter. Så Koranens elever forventes ikke at handle anderledes.

Ligesom vi har betragtet denne sandhed på et individuelt plan, kan vi også gøre det på statsniveau. For eksempel, når vi siger "Amerika, England, Tyskland" kan vor måde være noget barsk fra tid til anden. Men vi må ikke glemme, at det, vi skal angribe eller kritisere, må være uretfærdighederne, krænkelserne af grundlæggende menneskerettigheder og friheder, undertrykkelse og støtte til ulovlige handlinger og adfærd, ikke landene eller staterne eller folkene selv. I hver et tilfælde må vi henvise til de kriterier og mål, der er udledt af ånden i Koranen og Sunnah.

Hvis I vil, kan vi tydeliggøre emnet med et eksempel mere fra Koranen: Da Gud sendte Moses til Farao, sagde Han: "Tal blidt til ham; måske vil han lytte til advarselen eller føle ærefrygt for Gud." (20:44). Det betyder, at Koranen ikke kalder på os for at straffe folk eller fordømme til Helvede. Tværtimod beder den os om at bygge broer mellem folk, så de kan mødes og fremme det gode. Selv hvis det menneske, vi taler til, er et farao-lignende menneske, skal vi udtrykke os med bløde ord og en mild tunge, for målet er at bringe folk til sandheden og kalde dem til frelse, ikke at få hævn. Der er en vigtig sag at tage i betragtning her: Koranen gør opmærksom på den kendsgerning, at vi kan føre folk til at tænke og revidere deres opfattelser ved at nærme os dem venligt. Hvis vi er barske, vil den, vi henvender os til, ikke tænke eller føle nogen ærbødighed for Gud. I det tilfælde, uanset hvem, vi henvender os til, er venlighed og tolerance essentielle for at kunne forklare noget som helst. Det betyder, at muslimen altid skal have en venlig holdning, et mildt væsen, et blødt hjerte, en venlig samvittighed og bløde ord for at kunne være en sand vejleder for andre. Selv når han/hun smiler, når et ømt punkt bliver ramt, vil han/hun øjeblikkeligt udlevere sig selv og vise sin virkelige karakter. Uanset hvad, hvor længe kan en ildflue så snyde en kritisk iagttager?

Indenfor disse rammer er det muligt at forstå, hvad der fortælles om Kristus's nedstigning på Jorden ved tidernes ende og leve efter Muhammads måde, må fred og velsignelser være med ham. Dette betyder, at en væsentlig enighed vil finde sted mellem muslimerne og de kristne med hensyn til religionens fundamenter og grundlæggende principper, som retfærdighed, kærlighed, medfølelse, venlighed, åndelighed og moral, der vil få første prioritet. Som Yunus Emre siger det, skal vi være "håndløse overfor dem, der slår og tungeløse overfor dem, der forbander og hjerteløse overfor dem, der knuser hjerter." I den henseende har vi fremragende eksempler.

Det er umuligt at forklare nogen noget, især at overbevise nogen ved at råbe og skrige, magtanvendelse og vrede. Måske var voldsanvendelse en måde i menneskehedens stammefortid, men tiden har gjort den overflødig og har afsluttet dets herredømme. Nu gælder princippet om "overbevisning gennem civiliserede relationer". I dag burde "kærlighedsheltene" følge dette princip. Som jeg tidligere nævnte, vil Messias utvivlsomt komme ned på Jorden i de sidste dage for at fuldføre sin vigtige mission. Han vil stige ned til den essens og ånd, der repræsenteres af kærlighedsheltenes karakter. Han vil stige ned for at blive en model for den essens og ånd. Hvis der ikke findes sådan en ånd, betyder hans komme i legeme slet ingenting.

Så de, der ønsker at følge Messias, skal ikke blot sidde og afvente hans ankomst, men stræbe efter at forme sig med kærlighed. Når han kommer, må han finde "kærlighedshelte", med hvem han vil gå frem mod en lys fremtid. Uanset hvad der sker, vil genoplivningen i de sidste dage blive foretaget af repræsentanter af tilbøjelighed til mildhed, benlig opførsel, følsomme hjerter og bløde ord.

Pin It
  • Oprettet den .
Copyright © 2021 Fethullah Gülen Webside. Alle rettigheder reserveret.
fgulen.com er officiel kilde på Fethullah Gülen, den berømte tyrkiske lærde og intellektuelle.