Børns Rettigheder
Et barn har samme betydning for menneskehedens fortsatte eksistens, som et frø har for skovens fortsatte vækst og formering. Folk, der forsømmer deres børn, forfalder gradvist; og de, der sender dem bort til fremmede kulturer, risikerer, at de mister deres identitet.
Børn udgør den mest aktive og produktive del af samfundet efter hvert tredivte eller fyrretyvende år. De, der er ligeglade med deres små børn, burde overveje hvor vigtigt et element i deres eget samfunds liv, de forsømmer, og så gyse.
De laster, man ser i vore dages generation, visse administratorers inkompetence og andre sociale problemer, er det direkte resultat af forholdene, som de var for tredive år siden, og af den tids herskende elite. På samme måde er de, der er betroet opdragelsen af vore dages unge, ansvarlige for de laster og dyder, der vil opstå om tredive år fra nu af.
De, der ønsker at sikre deres fremtid burde bruge ligeså meget energi på at opdrage deres børn, som de bruger på andre problemer. Medens den energi, der bruges på andre problemer, ofte går til spilde, vil alt, hvad man bruger på at opdrage den unge generation, hæve dem op til menneskenes rang. Sådanne mennesker vil blive en uudtømmelig kilde til indtægt.
De mennesker i vort samfund, der er elendige og fortabte, såsom narkomaner, alkoholikere og andre udsvævende mennesker, var engang børn. Vi lykkedes ikke med at opdrage dem ordentligt. Jeg spekulerer på, om vi mon er tilstrækkeligt klar over, hvilken slags mennesker det er, vi gør klar til at færdes på morgendagens gader?
De samfund, der tæt følger med i familieinstitutionen og de unge menneskers uddannelse, i modsætning til de, der er længere fremme i videnskab og teknologi, vil stå bedre rustet i fremtiden. Samfund, der forsømmer familieinstitutionen og de unge menneskers uddannelse, vil blive knust af tidens ubarmhjertige hjul.
- Oprettet den .