Koranen
I overensstemmelse med menneskehedens værd og værdi, og i betragtning af menneskets hjerte, ånd, sind og fysiske væren, steg Koranen ned fra det Højeste af det Høje. Den indeholder de mest fuldkomne budskaber, og er en samling af Guddommelige Love.
Koranen er en enestående bog, der i dag følges af mere end en milliard mennesker, og med dens evigtgyldige og uforanderlige guddommelige principper leder den alle ad den korteste og bedst oplyste vej til lyksalighed.
Koranen har været en kilde til lys for de mest storslåede og oplyste samfund, der har hersket i verden; de, der har frembragt tusinder af lærde, filosoffer og tænkere. I denne forstand er ingen anden forskrift dens lige.
Lige siden den dag, Koranen blev åbenbaret, har den været udsat for mange forhindringer og kritik. Imidlertid er Koranen altid dukket uskadt frem igen og fortsætter således med at afspejle sin sejr.
Koranen krystalliserer sig i hjertet, oplyser ånden og udstiller sandheder fra begyndelsen til slutningen. Kun de troende, der kan fornemme al universets skønhed i en enkelt blomst og se regnstorme i en vanddråbe, kan kende og forstå dens virkelige betydning.
Koranen besidder en sådan stil, at arabiske og fremmede sprogfolk og litterater, mænd såvel som kvinder, der hørte dens vers, bøjede sig for den. De, som anerkendte dens sandhed og forstod dens indhold, bøjede sig for dette mesterværk i veltalenhed.
Muslimerne kan kun opnå enighed ved at bekræfte og tro på Koranen. De, der ikke kan gøre det, kan ikke være muslimer, ej heller kan de etablere nogen varende enighed imellem sig.
Ved at sige "tro er et samvittighedsspørgsmål" betyder det "Jeg bekræfter Gud, Hans Profet og Koranen" med min tunge såvel som min samvittighed. Enhver handling af tilbedelse, der er forbundet med denne forståelse, virkeliggør denne bekræftelse.
Mens menneskeheden kæmpede sig igennem uvidenhedens og vantroens brutalitet, brød Koranen frem i en flodbølge af oplysning, der druknede verden i dens lys. Koranen blev ophav til en revolution uden lige eller parallel. Historien er tilstrækkeligt vidne!
Koranen belærer os på den mest afbalancerede måde om meningen med mennesket og dets natur, og sandheden og visdommen, såvel som Guds Essens, Attributter og Navne. Ingen anden bog er som den på dette område. Se på de lærde helgeners visdom og de sande filosoffers filosofi, og man vil forstå.
Koranen er den enestående bog, der befaler sand retfærdighed, virkelig frihed, afbalanceret lighed, godhed, ære, dyd og barmhjertighed overfor hele skabelsen. Den er også den uforlignelige bog, der forbyder undertrykkelse, flerguderi, uretfærdighed, uvidenhed, bestikkelse, renter, løgn og falsk vidnesbyrd.
Koranen er den eneste bog, der i beskyttelsen af de forældreløse, de fattige og uskyldige sætter kongen og slaven, generalen og den menige, sagsøgeren og forsvareren, i den samme stol for derpå at dømme dem.
At påstå, at Koranen er en kilde til overtro er intet andet end at gentage de ord, uvidende arabere udtalte fjorten hundrede år tidligere. Sådan et synspunkt latterliggør visdom og sand filosofi.
Hvis blot de, der kritiserer Koranen og de ting, den bragte, kunne frembringe noget, der kunne garantere menneskelivets orden, harmoni, fred og sikkerhed, bare for en kort, flygtig periode... Det er faktisk meget svært at forstå denne fordrejning og stædighed, når man står overfor de ulykkelige og ubalancerede civilisationer, der er grundlagt på principper, der er fremmede for Koranen, og de plagede, nedtrykte og klagende hjerter hos de, der er frataget dens lys.
Det mest ordentlige liv for menneskeheden er det, der åndes af Koranen. I virkeligheden er nogle af de smukke ting, der i dag er universelt anerkendte og skattede, nøjagtigt de samme ting, som Koranen opmuntrede til for århundreder siden. Så hvis skyld er det, hvis muslimerne står i en elendig situation i dag?
De, der kritiserer Koranen, som var det deres levebrød, har i almindelighed kun et vagt og overfladisk kendskab til dens indhold. Det er ironisk, at sådanne mennesker føler sig fri til at lufte deres meninger uden at undersøge Koranen, eller bare læse den. Rent faktisk er der ingen forskel mellem deres holdning og den stædighed, nogle uvidende mennesker viser overfor positivistiske videnskaber. Det lader til, at vi fortsat må vente på, at folk vågner op til sandheden.
De, som har tillid til Profeten Muhammad, må fred og velsignelser være med ham, og Koranen, har tillid til Gud. De, som ikke har tillid til Koranen, tror ikke på Profeten Muhammad, og de, der ikke tror på Profeten Muhammad, tror ikke på Gud. Dette er de virkelige dimensioner af at være muslim.
Koranen sætter folk i stand til at hæve sig til det højeste stade, nemlig det stade, hvor man bliver talt til af Gud. De, der er bevidste om at være i den tilstand, hører deres Herre tale til sig gennem Koranen. Hvis de sværger på, at de taler med deres Herre, vil de ikke være blandt dem, der sværger falsk.
Selvom vi stadig er i denne verden, føler vi, når vi træder ind i Koranens oplyste klima, at vi passerer gennem graven og mellemverdenen (mellem denne og den næste), oplever Dommens Dag og Sirat (broen), ryster ved Helvedes rædsler og vandrer ad Himlens rolige skråninger.
De, der har forhindret muslimerne i at forstå Koranen og trænge ind i dens dybder, har derfor fjernet dem fra Islams ånd og essens.
I den nære fremtid, og under menneskehedens bifaldende og forundrede blikke, vil de strømme af viden, teknik og kunst, der flyder mod Koranens ocean, falde ned i deres essentielle kilde og smelte sammen med den. Til den tid vil de lærde, forskerne og kunstnerne finde sig selv i det samme ocean.
Det burde ikke være så svært at se fremtiden for sig som Koran-alderen; for den er det ord, Han talte, Som ser fortiden, nutiden og fremtiden i ét øjeblik.
- Oprettet den .