Kvinder
Kvinder træner og uddanner børn, og etablerer orden, fred og harmoni i hjemmet. De er de første lærere i menneskehedens skole. På et tidspunkt, hvor nogle leder efter en ny plads for dem i samfundet, vil vi gerne, atter en gang, minde om den unikke stilling, Gud har tildelt dem.
Et hus, hvori der er en ærværdig kvinde, der har gode manerer og er loyal overfor hjemmet, er et hjørne af Himlen. De lyde og åndedrag, man hører der, er ikke forskellige fra Paradisets unge menneskers musikalske stemmer og Kawthars boblende strøm i Himlen.
En kvindes indre dybde, kyskhed og værdighed ophøjer hende højere end engle, og får hende til at ligne en enestående diamant. En uanstændig kvinde er en falsk mønt, og en kvinde uden værdighed er en dukke, der kan latterliggøres. I sådanne kvinders destruktive atmosfære er det ikke muligt at finde hverken et sundt hjem eller en sund generation.
En kvinde, der vågen overfor dyden i sin indre verden, ligner en lysestage som hvert et øjeblik sender sit lys ud i huset. Det vigtigste for en kvinde at vide noget om, er social opdragelse.
Kvinder er ofte blevet brugt som nydelsesobjekter, som underholdning og som materiale til reklamer. Men indtil nu er alle disse ulykkelige perioder blevet til et udgangspunkt for kvinder til fornyelse og til at finde deres essens ligesom nætter følges af dage.
Før i tiden kaldte man en søn for "makhdum", og en datter for "karima". Dette ord betyder "pupil i øjet" og udtrykker et meget værdifuldt medlem, ligeså nødvendig som værdifuld og ligeså skrøbelig som nødvendig.
En god kvinde taler visdom og besidder en sart, forfinet ånd. Hendes opførsel indgyder beundring og respekt. Velkendte blikke fornemmer denne hellige side hos hende, og omformer instinktive følelser til betragtning.
Ligesom en blomst, der bæres på brystet, kan en kvinde blive beundret og respekteret for en kort tid. Men hvis ikke hun har fået sit hjertes og sin ånds frø til at blomstre, vil hun til slut blegne bort og, ligesom blade, der falder, blive trådt under fode. Hvilket sørgeligt endeligt for de, der ikke har fundet udødelighedens vej!
Hver kvinde er en kostelig, ophøjet juvel, der ikke må forulempes og smides i affaldsrenden. Vi håber, at fremtidige, heldige generationer vil vågne op til viden, åndelighed og sandhed, således at kvinder atter en gang kan blive til deres "øjeæble."
Vore kvinder er vor nationale æres og værdigheds stærkeste grundstene. Deres del i at skabe vor lange og glorværdige fortid svarer til den, de krigere har, som sloges med vore fjender.
De fleste fortalere for kvinders rettigheder og frihed ophidser blot kvinderne med fysiske fornøjelser og dolker derpå deres ånd.
Takket være de gode efterfølgere, hun opdrog og lod tilbage, vil en åndeligt moden kvindes hjem altid udøse en duft af glæde, ligesom et røgelseskar. Det "himmelske" hjem, hvor denne aroma "blæser" er en Paradisets have udover enhver beskrivelse.
En kvinde, hvis hjerte er oplyst i troens lys og hvis sind er oplyst af viden og social opdragelse, genopbygger sit hjem hver dag ved at tilføje nye dimensioner af skønhed til det. En udsvævende kvinde, som ikke kender til sit sande selv, ødelægger eksisterende hjem, og gør dem til gravpladser.
- Oprettet den .