Nation

Individer, der oprigtigt har hengivet sig til at være deres nations bærende søjler, vil aldrig tillade sig at forsømme selv den mindste sag, der har betydning for nationen, selvom der kan være tidspunkter, hvor de glemmer deres egne problemer.

Den nation, der klarer sig bedst, består af mennesker, der er enige om alle offentlige anliggender og respekterer flertallets synspunkter. Det er vel næppe nødvendigt at sige, at nationens folk skal have modtaget en fælles uddannelse indenfor de fælles værdier i religion, sprog og historisk bevidsthed.

Hvis vi ikke kan acceptere den kritik, der kommer fra dem, vi elsker og som elsker os, kan vi miste vore venner og forblive i uvidenhed om vore fejl og mangler.

Husk ikke på de løfter, andre ikke har holdt; husk derimod på de løfter, du selv har givet og ikke holdt. Giv ikke andre skylden for at de ikke gør godt imod dig; i stedet bør du huske på de chancer, du gik glip af for at gøre godt mod en anden.

En af de vigtigste ting, der kan svække os som nation, er at vi er for naive overfor dem, der bedrager os mens de foregiver at være vor venner. Tro ikke på ethvert løfte, og bliv ikke ført på afveje af enhver, der giver gode råd med et smil.

Hvis folk betragter snyd og bedrag som noget kløgtigt og intelligent, lider deres nation af noget, der minder om de sidste faser af en kræftsygdom. Alt, hvad der ligner bedring i sådan en nation, er bedrag, på samme måde som hvis væksten i en tuberkuløs kirtel bliver opfattet som sund vækst.

Hvis folkene i en nation kan etablere et forhold mellem sig, ligeså stærkt som båndene i en familie, vil deres nation udvikle sig hurtigt. På den anden side kan en nation, hvis folk ikke elsker og har tillid til hinanden, ikke blive betragtet som en nation i dette ords sande betydning, og dens fremtid ser ikke lovende ud.

Pin It
  • Oprettet den .
Copyright © 2024 Fethullah Gülen Webside. Alle rettigheder reserveret.
fgulen.com er officiel kilde på Fethullah Gülen, den berømte tyrkiske lærde og intellektuelle.