Rådslagning
Spørg én, der ved;
to dele viden er bedre end én.
Rådslagning er det første krav for at nå frem til den rette beslutning. Beslutninger, der tages uden tilstrækkelige overvejelser eller rigtig rådslagning, bliver sædvanligvis ikke til noget. Individer, der kun stoler på sig selv, mister forbindelsen til andre og er ligeglade med deres meninger, selv hvis de skulle være genier. De løber en betragtelig risiko for at fejle i forhold til dem, der tilbyder, og tager imod, meninger.
Rådslagning er den første betingelse for at komme frem til et godt resultat. At lytte til meningen hos venner og folk, der ønsker det skal gå én godt, er et vigtigt middel til at undgå fejltagelser.
Hvis man påbegynder et forehavende uden den nødvendige forberedelse og afvejning af de mulige konsekvenser og forgreninger, vil det ikke blot sinke éns fremgang, men også bringe skam over én. Den, der begynder på noget udfra en grille og derefter følger sine egne idéer om, hvordan opgaven skal skride frem, ender med at køre i mange rundkørsler eller ad gale veje.
Vise mennesker ved, hvem de skal rådføre sig hos, og hvorledes de får det største udbytte ud af deres meninger. Det er en fornøjelse at arbejde med sådanne mennesker. Men andre er så ufølsomme, tankeløse eller selvtilfredse med deres egen viden, at de skræmmer andre til at gå ind for deres meninger. Sådanne mennesker er altid ulidelige for dem, der skal arbejde sammen med dem.
Før man begynder på et forehavende, bør man rådføre sig med de andre mennesker, der er involveret, således at hver enkelts ansvarsområde ligger klart. Så hvis noget skulle gå galt hen ad vejen, vil kun den person, der direkte har ansvaret, få skylden. Hvis ikke man grundigt diskuterer en påtænkt handlings mulige konsekvenser med erfarne folk, inden man går i gang, vil fortrydelse og anger blive resultatet.
- Oprettet den .