Tjenende Mennesker

Mennesker, der tjener en sag, må beslutte sig for at krydse "blodets og materiens" hav for den sags skyld, som de har givet deres hjerter. Når de når frem til det ønskede mål, må de være modne nok til at tilskrive det alt sammen til dets rette Ejer, og have respekt for og taknemlighed til Ham. Deres stemmer og åndedrag priser og herliggør Gud, den Sublime Skaber. Sådanne mennesker agtes højt af alle, og er så afbalancerede og trofaste overfor Guds Vilje, at de aldrig gør dem til afguder, som de priser for deres tjenester.

For det første forstår de, at de er ansvarlige og må stå til regnskab for arbejde, der ikke er blevet gjort, de skal være hensynsfulde og retfærdige overfor enhver, der søger deres hjælp, og skal arbejde for at fremme sandheden. De er ekstraordinært beslutsomme og håbefulde, selv når deres institutioner bliver ødelagt, deres planer kuldkastede og deres styrker er på vild flugt.

Tjenende mennesker er moderate og tolerante når de får fornyet fart, og atter en gang stiger mod de højeste tinder, og de er så praktiske og vise, at de på forhånd indrømmer, at vejen er meget stejl. De er så målbevidste, vedholdende og tillidsfulde at de gladeligt går gennem alle de helvedes afgrunde, de måtte møde på vejen. Sådanne mennesker er så trofaste overfor den sag, de har givet sig til, at de, fordi de er dybt forelskede i den, villigt ofrer livet og hvad de end elsker, for denne sags skyld. Sådanne mennesker er så oprigtige og ydmyge, at de aldrig minder andre om deres resultater.

Pin It
  • Oprettet den .
Copyright © 2024 Fethullah Gülen Webside. Alle rettigheder reserveret.
fgulen.com er officiel kilde på Fethullah Gülen, den berømte tyrkiske lærde og intellektuelle.