Videnskab og Viden
At undgå de positivistiske videnskaber af frygt for at de vil føre til ateisme, er barnligt, og at se dem som værende i modstrid med religion og tro, og som midler til at forkaste religionen, er fordom og uvidenhed.
Videnskab og teknologi er gavnlige i den grad, at de garanterer glæde, og hjælper os med at opnå sand menneskelighed. Hvis de udvikles for at skade menneskeheden, bliver de til djævle, der spærrer vejen for os.
I begyndelsen af det 20. århundrede gjorde nogle nærsynede materialister videnskaben til en afgud og ofrede alt til den, medens århundredets mest berømte videnskabsmand kritiserede denne tendens på en venlig måde ved at udtale: "Videnskab uden religion er blind; religion uden videnskab er lam." Hvad ville de have sagt, hvis de så dem i vore dage, der både er blinde og lamme?
At påstå, at de positivistiske videnskaber ikke har nogen værdi, er uvidenhed og blind tro, og at fornægte alt udenfor deres områder grov fanatisme. At indse, at der stadig er meget at lære, viser den sande videnskabelige mentalitet og sunde tankegang.
Vi er alle rejsende, og verdnerne er mangefarvede udstillinger og rige og farverige bøger. Vi blev sendt hertil for at studere disse bøger, forøge vor spirituelle viden, og opløfte andre. Denne farverige og nydelsesfulde rejse er en engangs oplevelse. For de, hvis følelser er åbne og hvis hjerter er vågne, vil denne rejse være mere end nok til at etablere en Paradislignende have. Men for de, hvis øjne er tildækkede, er det som om de blot har levet et åndedræts tid.
En, der tænker dybt på naturen og værdsætter den og livets love, vil se en fremvisning af evig skønhed i alle ting, og høre helliggørelsen af Uendelig Magt i enhver lyd - fra blomsternes lysende farver til gyngende grene i træerne, fra frygtindgydende tordenbrag til spurvens harmoniske sange. Sådanne mennesker ser sporene og gerningerne af en Guddommelig kilde, manifesteret i fænomener og love såsom lys og varme, tiltrækning og kemiske reaktioner og styringen af levende væsener.
- Oprettet den .