Visdommens Perler
Det er en fejl at være imod flertallet. Dette gælder, hvis flertallet repræsenterer sandheden; i andre tilfælde er samtykke en fejl. Det er i orden at sætte sig imod en ingeniørs mening i medicinske anliggender, ligesom det er i orden ikke at konsultere en læge i forbindelse med et konstruktionsprojekt .
Hjælpeløshed er ikke blot en mangel på styrke og kraft. Mange stærke og talentfulde mennesker bliver betragtet som hjælpeløse, fordi ingen nogensinde har tænkt på at søge dem for at drage nytte af dem.
Hverken "mørke" eller et andet lys kan overvinde dem, hvis lys kommer fra dem selv. Sådanne lyskilder vil brænde gennem hele deres naturgivne livslængde på trods af alle ting, og vil kaste lys på deres omgivelser.
De, der handler udfra det, de har set, har ikke så stor fremgang som dem, der handler udfra det, de ved. De, der handler udfra det, de ved, har ikke så stor fremgang som dem, der handler udfra samvittigheden.
Fattigdom er ikke bare mangel på penge for den kan ligeså godt antage former som mangel på viden, tanke eller talent. På denne måde kan man betragte velhavende mennesker, der mangler viden, tanke og talent, som fattige.
Briller er et hjælpemiddel for øjnene, øjnene et hjælpemiddel for sindet, sindet et hjælpemiddel for indsigt og indsigt er et hjælpemiddel for samvittigheden. Samvittigheden er en platform, hvorfra ånden kan iagttage, og et hjælpemiddel, gennem hvilket den kan se.
Menneskeheden er et træ, og nationerne er dets grene. Begivenheder, der forekommer som stormvejr, kaster dem mod hinanden og får dem til at støde sammen. Selvfølgelig kan træet føle den resulterende skade. Dette er betydningen af: "Hvad vi end gør, gør vi mod os selv."
Nætterne er som arenaer, hvor folk opdager, udvikler og forbereder sig på menneskelig glæde og sindsro. Store idéer og værker blev altid udviklet i livmoderens mørke, og blev tilbudt til gavn for menneskeheden.
Maven kaster den mad op, der er ufordøjelig og uden gavn, og spytter den så i ansigtet. Tiden og historien gør det samme med ubrugelige mennesker...
Rust er jernets fjende, bly er diamanternes fjende, og udsvævelser er åndens fjende. Hvis ikke de bringer forfald og ruin i dag, gør de det med garanti i morgen.
Enhver oversvømmelse er opstået af bittesmå dråber, hvis eksistens og størrelse helt bliver overset. Gradvist når den et niveau, der ikke kan modstås. Et samfunds legeme er altid åbent overfor den slags oversvømmelser.
Selvom det er ligeså vanskeligt at forklare sandheden og viden til uhøflige og uerfarne mennesker, som det er at have med sindssyge at gøre, må oplyste mennesker alligevel ivrigt udføre denne tjeneste.
Eftersom ikke alle kan forstå tydelige sandheder på samme plan, blev abstrakte beskrivelser forladt til fordel for demonstration, repræsentation og personifikation.
Folk klager sædvanligvis over tid og rum, medens fejlen altid ligger i uvidenhed. Tiden og skæbnen er uskyldige, hvorimod menneskeheden er utaknemlig og uvidende.
Nogle solbeskinnede, græsklædte og lyse veje pyntede med blomster, fører til slut til dødens dale, medens andre, stejle og tornede veje skærer Himlens kant.
En af de klogeste udtalelser er: "Hver person ligger gemt under hans eller hendes tunge." En endnu større er: "Hvis du ønsker dig en ven, er Gud tilstrækkelig; hvis du ønsker en ledsager, er Koranen..."
Vi kender til opfattelsens handling og objekt, men vi kender ikke til den, der opfatter. Ånden véd, sindet er et hjælpemiddel. Ånden ser, øjet er et hjælpemiddel.
Hvis en handling udspringer fra de mentale og naturlige instinkter, er den dyrisk; hvis den udspringer af viljen eller samvittigheden, er den åndelig eller menneskelig.
Ikke-eksistens er en frygtelig intethed, et så uendeligt og sindsoprivende felt, at ikke engang et atom fra eksistensen kan findes der.
I dag) benævnes folk, der er hengivne, som "fanatikere". Fanatisme betyder, at man insisterer på falsk og blind fastholdelse. At insistere på det rette er en dyd, og en sådan opførsel hos en troende kan ikke kaldes fanatisme.
Sommetider dukker solen op i et atom, en flodbølge i en dråbe og en bog i en sætning. For sådan en dybsindighed er øjet (i betydningen af syn) ligeså vigtigt som ordet.
Pennen er en gylden kanal for tankens lys. Dette lys stiger ned fra sindet til armen, og derfra videre til fingeren og til sidst strømmer det ud fra pennen.
Selv hvis antallet af blinde mennesker blev forøget, ville de ikke kunne afgøre en tings farve. To sunde øjne ødelægger deres enighed.
Ethvert træ er lavet af træ. Forskellen på træer er frugterne, og forskellen på mennesker er deres fromhed.
Hvert sind er som en adskilt kniv, der er fremstillet af det samme stål. Enhver forskel på dem ligger i deres skarphed.
I store og pragtfulde nationer er dervishernes hytter og selv gravstene ornamenterede. Man kan aflæse en nations opfattelse af skønhed og kunst i dens tilbedelsespladser og dens gravstene.
Materien har ingen forståelse, bevidsthed, følelse eller vilje. Den består blot af nogle love og partikler der bruges til at danne tingene med. Hvilken skammelig fejltagelse det er, at regne den for eksistensens essens.
Sand filosofi er blot et mentalt besvær (prøvelse, lidelse), der opstår, når Gud vækker os til at søge visdom.
- Oprettet den .