Guddommelig Bestemmelse og Skæbne

I forhold til Guddommelig Viden. Gud går fuldstændigt ud over vor evne til sammenligning og fatteevne, og derfor kan vi kun få nogen viden om Hans Egenskaber og Navne, ikke om Hans Guddommelige Essens, ved at meditere på og studere Hans handlinger og skabninger. For at forstå Hans handlinger, må vi sommetider gribe til sammenligninger, som det tillades i Koranens vers: Den højeste sammenligning er Guds (30:27).

Vi kan få et glimt af relationen mellem Guddommelig Bestemmelse og Skæbne og Guddommelig Viden ved at tænke over følgende sammenligning:

Lad os tænke os at et ekstremt dygtigt menneske, der er ingeniør, samtidigt med at det er arkitekt og bygherre, ønsker at bygge et storslået hus. Først må vedkommende beslutte, hvilket slags hus, det skal være (huset eksisterer i vedkommendes sind). Derpå tegnes planen over huset (huset eksisterer som en faktisk plan eller design). Derefter bygges huset i henhold til planen (huset kræver en materiel eksistens). Da folk kan se huset, bliver dets billede optegnet i talrige hukommelser. Selv hvis det bliver fuldstændigt ødelagt, lever det videre i disse hukommelser og i bygherrens sind og plan (den endelige form af husets eksistens, som har antaget en slags evig varighed).

Før en forfatter skriver en bog, må han/hun have dens fulde indhold eller kendskab til dens fulde mening i sit sind (bogen eksisterer som viden eller mening). For at gøre denne viden eller mening synlig og kendt, skal hun/han udtrykke den i ord. Før dette kan gøres, skal hun/han arrangere den (en "plan") og derpå skrive den ned (materiel eksistens). Selv hvis bogen skulle blive ødelagt og forsvinde, fortsætter den med at leve i hukommelsen hos de, der har læst eller hørt om den, og i forfatterens eget sind.

En sådan eksistens - eksistens i sindet - er tingens essentielle eksistens. Selv hvis den pågældende ting ikke sættes i ord eller udføres, eksisterer dens viden og mening i sindet. Så selvom viden og mening behøver materie for at blive set og kendt i denne verden, er de eksistensens essens, hvorpå materiel eksistens hviler.

På samme vis har Gud fuld og nøjagtig viden om universet og alt dets indhold. Dette slås fast mange gange i Koranen, for eksempel i:

Det er foreskrevet jer at kæmpe, selvom I hader det. Men det kan være, at I hader noget, skønt det er godt for jer, og det kan være, at I elsker noget, selv om det er dårligt for jer, og Allah ved (besked), men I ved ikke.[Koranen 2:216]

Sig: "Hvad enten I skjuler, hvad der er I jeres hjerter, eller åbenbarer det, så ved Allah det. Han ved, hvad der er i himlene, og hvad der på jorden, og Allah er mægtig over alle ting." [Koranen 3:29]

Og hos Ham er nøglerne til det skjulte. Ingen kender dem undtagen Han (alene). Og Han ved, hvad der er på det tørre land og i havet. Og ikke et blad falder af, undtagen Han kender det. Og der er ikke et korn i jordens mørke, ej heller noget grønt eller vissent, undtagen det er i en tydelig bog [Koranen 6:59]

Sig (til dem): "Hvis havet var blæk for min Herres ord, så ville visselig havet været udtømt, før min Herres ord udtømmes, selvom Vi også bragte dets lige til hjælp." [Koranen 18:109]

Selv hvis Han ikke havde skabt universet, ville det stadig eksistere i Hans Viden. Eftersom Gud er hinsides al tid og rum, som begge forenes i Hans Viden som et enkelt punkt, og eftersom Hans evige, altomfattende Viden ikke er afhængig af dem, er tiden et forenet hele. Udfra dette er der ikke noget, der hænder før eller efter, sekvens eller opdeling af tid og alle andre tidsrelaterede begreber eksisterer ikke for Ham. Vi skal altid huske på, at vore kategorier af fortid, nutid og fremtid blot er kunstige kategorier, der er beregnet på at gøre vore liv lettere at håndtere. Tid og rum er også kun to dimensioner af skabelsen.

Alting eksisterer evigt i Guds Viden, og Han ved, bogstaveligt talt, alt om alting. Guddommelig Magt klæder en ting i stoflig eksistens i henhold til Guddommelig Vilje, og denne overførsel fra Viden ind i vor egen verden finder sted indenfor tiden og rummets grænser. Viden og Vilje er to essentielle Egenskaber ved det Guddommelige Væsen: Gud ved ting, ting eksisterer i hans Viden, Hans Vilje fastlægger alle deres specifikke og generelle karakteristika, og Hans Magt giver dem materiel eksistens. Den overordnede relation mellem Guddommelig Viden og Skæbne kan bedst udtrykkes som: Der findes ikke nogen ting, undtagen der hos Os er (ubegrænsede) forråd af den. Men Vi sender det ikke ned undtagen i et kendt mål. [Koranen, 15:21]

I forhold til registrering og duplikering. Alt, hvad der eksisterer i Guddommelig Viden har en individualiseret form og et bestemt mål, eller, hvis man kan sige det sådan, som en plan eller projekt, er i en Optegnelse. Denne optegnelse kaldes på en måde "den Øverste Bevarede Tavle" (85:22) og, i en anden, "den Manifesterede Optegnelse" (36:12). Koranen erklærer, at

Sig: Mon I venter andet end en af to gode ting for os? Men (hvad jer angår,) så venter vi, at Allah vil ramme jer med en straf fra Sig Selv eller (straffe jer) ved vore hænder. Vent da, thi vi venter sammen med jer [Koranen 9:51] og

Der er intet dyr på jorden, ej heller nogen fugl, som flyver på sine to vinger, som ikke er samfund ligesom jer selv. Vi har ikke forsømt noget i Bogen. Derpå skal de samles sammen til deres Herre.[Koranen, 6:38].

Denne Optegnelse (eller originale Register) er en titel for Guddommelig Viden i relation til skabelsen. Under skabelses-"processen" bliver dette Register duplikeret. Dets første, mest omfattende duplikation - hele skabelsen - er Tavlen for Udslettelse og Bekræftelse (eller den Manifeste Bog). Medens den Øverste Bevarede Tavle (eller den Manifeste Optegnelse) indeholder originalerne af alting i Guddommelig Viden, såvel som principperne og lovene for skabelsen, er Tavlen for Udslettelse og Bekræftelse virkeligheden og, metaforisk talt, en side med tidens strøm. Guddommelig Magt overfører ting fra den Øverste Bevarede Tavle til Tavlen for Udslettelse og Bekræftelse, arrangerer dem på tidens side og binder dem, i rækkefølge, op på tidens tråd. Intet ændrer sig på den Øverste Bevarede Tavle, for alt der er fikseret. Men under skabelsesprocessen udsletter Gud det, Han vil, og bekræfter og etablerer, hvad Han vil (13:39).

Efter fødslen bliver enhver registreret i et Fødselsregister. Baseret på denne information får enhver så et identitetsbevis. På samme måde er de fuldstændige personlige karakteristika, særheder og fremtidige livshistorie for enhver registreret på den Øverste Bevarede Tavle, som derpå bliver kopieret af engle. De nedskriver alle de oplysninger, der har at gøre med éns legeme, og indkoder dem i cellerne som informationer eller love. Men for at denne information skal virke og komme til live, skal ånden pustes ind i legemet.

Den anden del af kopien hægtes rundt om halsen på os, som en usynlig bog (17:13). Vi opfører, hvad der end står i den bog, så længe vi lever. Dette betyder ikke, at Skæbnen eller forudbestemmelsen tvinger os til at handle på en bestemt måde, for Skæbnen er ikke meget mere end en slags viden. For eksempel, du sender en eller anden afsted for at gøre et stykke arbejde. Når du har fremskaffet de nødvendige forsyninger, briefer du manden og sender ham afsted. Da du i forvejen ved, hvordan han vil opføre sig, skriver du rejsens detaljer ned i en notesbog, som du gemmer i en hemmelig lomme i hans jakke. Manden er ikke klar over notesbogens tilstedeværelse og opfører sig, som han vil, under rejsen. Du sender også to af dine mest betroede mænd afsted for at følge ham for at observere og hemmeligt videofilme alt, hvad han siger og gør. Når han kommer tilbage, sammenligner du videobåndet med notesbogen, og du ser, at de er fuldstændigt ens. Bagefter interviewer du ham for at se, om han fulgte dine instruktioner og enten belønner, straffer eller tilgiver du ham, alt efter omstændighederne.

Ligesom i eksemplet ovenfor, nedskriver Gud, Som er hinsides al tid og rum og derfor har omfattende viden, vor livshistorie i det originale Register. Engle kopierer denne information og fæstner et personligt register, som vi kalder skæbnen eller forudbestemmelsen, rundt om hvert menneskes hals. Guds tilsyneladende forudviden og nedskrivning af vore gerninger tvinger os ikke til at udføre dem, for hvad vi end siger eller gør, er det resultatet af brugen af vor frie vilje. 22 Vort hele liv bliver nedskrevet af to engle, der kaldes Kiramun Katibun (ædle skrivere). På Dommens Dag vil disse optegnelser blive præsenteret for os, og vi vil blive bedt om at læse den:

Og Vi har bundet ethvert menneskes handlinger til dets hals, og på opstandelsens dag vil Vi bringe det en bog, som det vil finde vidt åben. [Koranen, 17:13-14]

I forhold til Guddommelig Vilje. Gud registrerer alting i Sin Viden i en optegnelse, der indeholder hver tings unikke karakteristika, livslængde, forsyning, tid og sted for fødsel og død og alle dets ord og handlinger. Alt dette sker ved Guddommelig Vilje, for det er gennem Guddommelig Vilje, at enhver ting og hændelse, uanset om det er i den Guddommelige Videns rige eller i denne verden, bliver kendt og bliver givet en bestemt kurs eller retning. Intet eksisterer udenfor den Guddommelige Viljes horisont.

For eksempel står et foster overfor utallige alternativer: Om det vil blive til et levende væsen, om det vil eksistere eller ej, hvor og hvornår det vil blive født og dø, og hvor længe det vil leve, bare for at nævne nogle få. Alle væsener er unikke i udseende og fremtoning, karakter, sympatier og antipatier og så videre, på trods af at de er dannet af de samme grundlæggende elementer. En fødepartikel, der kommer ind i en krop, enten det nu er i et foster eller i en fuldt udvokset, står ligeledes overfor talløse alternativer med hensyn til dens endelige bestemmelsessted. Hvis en enkelt partikel, der var beregnet til højre øjes pupil i stedet endte i højre øre, kan det resultere i en anormalitet.

Således ordner den altomfattende Guddommelige Vilje alle ting i henhold til en mirakuløst udregnet plan og er ansvarlig for universets mirakuløse orden og harmoni. Intet blad falder og intet frø spirer, medmindre Gud vil det således.

Vor frie vilje er inkluderet i Guddommelig Vilje. Vort forhold til den Guddommelige Vilje er dog anderledes end andre væseners, for kun vi (og jinn) kan vælge, en følge af den frie vilje. Baseret på Hans viden om, hvordan vi vil handle og tale, har Gud, den Almægtige, nedskrevet alle detaljer af vort liv. Eftersom Han ikke bundet af den menneskelige, og derfor kunstige, opdeling af tiden i fortid, nutid og fremtid, eksisterer det, vi kalder forudbestemmelse, kun i forhold til os, ikke til Gud Selv. For Ham betyder forudbestemmelse Hans evige viden om vore handlinger. 23

For at opsummere: Guddommelig Vilje dominerer skabelsen, og intet kan eksistere eller ske hinsides Dens horisont. Den er også ansvarlig for universets mirakuløse orden og harmoni og giver hver en ting og begivenhed en specifik retning og karakteristika. Eksistensen af Guddommelig Vilje udelukker ikke menneskets frie vilje.

I forhold til skabelsen. Der er to aspekter af forholdet mellem Guddommelig Bestemmelse og Skæbne og skabelsen. Først som en bestemmende og tvingende faktor er Skæbnen absolut dominerende overalt, undtagen i det rige, hvor vor frie vilje spiller en rolle. Alting fremstår i henhold til Dens mål og beslutsomhed, bedømmelse og retning. Gud er den absolutte ejer af suverænitet og gør derfor det, Han vil. Ingen kan stille Ham til regnskab for Hans handlinger. Da Han er absolut Retfærdig og Viis, og absolut Barmhjertig og Medfølende, gør Han kun godt og behandler aldrig Sine skabninger forkert.

Vi kan ikke blande os i universets virkemåde. Solen udsender altid varme og lys uafhængigt af os, Jorden drejer sig om sin akse og omkring solen, dage og måneder går, årstiderne og årene kommer og går, og vi har ingen kontrol over naturen. Der er utallige tilfælde af visdom i alle Guds handlinger, og allesammen gavner de os. Så vi må studere og tænke over Hans handlinger for at opdage deres visdom:

Sandelig, i himlenes og jordens skabelse og i nattens og dagens vekslen er der visselig tegn for de forstandige. [Koranen, 3:190-91]

Vi skal reflektere over, hvad der sker med os. Gud ønsker intet ondt for Sine skabninger, for ethvert onde, der rammer jer, kommer fra jer selv (4:79). Med andre er vore synder kilden til vore ulykker. Gud tillader ulykker at ramme os, så vore synder vil blive tilgivet, eller så vi kan blive forfremmet til en højere rang. Men det betyder ikke, at Gud, af grunde kun Han kender, sommetider ser igennem fingre med vore synder og ikke straffer os.

Det andet aspekt af dette forhold drejer sig om de religiøse påbud og forbud, som påvirker menneskets frie vilje. Mens Guddommelig Skæbne er absolut dominerende på de områder, hvor vor vilje ikke spiller nogen rolle (f.eks. Skabelsen af og kontrollen med alle ting og væsener, levende såvel som livløse, planetare bevægelser og alle naturbegivenheder eller -fænomener), tager Den vor frie vilje i betragtning. Gud skaber alle ting og hændelser, inklusive alle vore handlinger, for Han har beæret os med fri vilje og forberedt en evig bolig til os. Selvom Han ønsker, at vi altid gør det gode og indbyder os insisterende til det, holder Han Sig ikke tilbage for at give fysisk, evig eksistens til vore dårlige valg og onde handlinger, uanset hvor utilfreds Han er med dem.

[22] sådan forudviden og nedskriven forud er tilsyneladende, for fortid og fremtid er kun relevant for menneskeheden. De kan ikke bruges om Gud. Da Han "ser" alting samtidigt, er der ikke noget "præ-" eller "post-", når man taler om Ham.

[23] Islam accepterer ikke det deistiske Gudsbegreb, nemlig at Han skabte universet, og derefter overlod det til sig selv. Vi er indeholdt i tid og rum og er derfor begrænsede på følgende måder: vi kan ikke drage fuldstændigt sande konklusioner angående forholdet mellem Skaberen og skabelsen, vi kan ikke opfatte evigheden og vi har lidt sand information om denne verden. Gud er hinsides al tid og rum, uendelig og evig. Han holder universet i Sin "hånd" og kontrollerer og bestyrer det, som Han vil. Men for at vi kan få et glimt af Hans handlinger og få et smule kendskab til Ham og Hans egenskaber, tillader Han de af Hans manifestationer, der har relation til skabelsen, at være begrænset af tid og rum. Hvis ikke Han gjorde det, ville livet ikke kunne eksistere og vi ville ikke kunne få nogen viden om ham eller universet. Derfor er det, vi har sagt om Hans Vilje og Skæbnen, anskues lyset af den kendsgerning, at vi kun kan tale om disse sager indefra dette livs grænser (begrænsninger af tid, rum og materie) og af selve vor eksistens.

Pin It
  • Oprettet den .
Copyright © 2020 Fethullah Gülen Webside. Alle rettigheder reserveret.
fgulen.com er officiel kilde på Fethullah Gülen, den berømte tyrkiske lærde og intellektuelle.