Profeten Muhammad i Biblen

Næsten alle tidligere Profeter forudsagde Profeten Muhammad. Selvom Torah'en, Salmerne og Evangelierne alle er ramt af forvrængninger, finder vi tegn på hans komme. For eksempel lover Torah'en dette:

Da sagde Herren til mig [Moses]: de have talet vel i det, de have talet. Jeg vil oprejse dem en Profet ud af deres brødre, ligesom du er; og jeg vil lægge mine Ord i hans mund, og han skal tale til dem om alt det, som jeg vil befale ham. Og det skal ske, at den, som ikke vil høre på mine Ord, som han skal tale i mit Navn, af ham skal jeg kræve det. (Femte Mosebog, 18:17-19)

Udtrykket en Profet som dig ud af deres brødre henviser tydeligt til en Profet fra Ismaels slægt, Isaks bror, som er forfader til Moses's folk (Israels Børn). Den eneste Profet, der kom fra denne slægtslinie efter Moses og lignede ham på mange måder (f.eks. at bringe en ny lov og føre krig mod hans fjender), er Profeten Muhammad. Ligeledes fatslår 5. Mosebog 34:10 klart, at ingen Profet som Moses nogensinde fremstod blandt israelitterne: "Men der opstod ikke en Profet ydermere i Israel som Moses, hvem Herren kendte ansigt til ansigt."[44] Koranen peger på den samme kendsgerning: Vi har sendt jer en Budbringer som et vidne over jer, ligesom Vi sendte en Budbringer til Farao (73:15)

Sætningen "Jeg vil lægge ham Mine Ord i munden, og han vil fortælle dem alle ting, Jeg befaler ham" i ovenstående bibelvers betyder, at den lovede Profet vil være analfabet og sige alt, der åbenbares for ham. Gud fastslår i Koranen: Han taler ikke ud af [sit eget] ønske. Det er intet andet end en Åbenbaring, der åbenbares (53:3-4).

Det følgende vers "Herren er kommen fra Sinai og er opgangen fra Seir for dem, han åbenbarede sig herlig fra Parans bjerg" (5. Mosebog, 33:2) heviser til Moses's, Jesu og Muhammads Profetgerning, henholdsvis.Moses talte med Gud og modtog Torah'en ved Sinai; Profeten Jesus modtog Guddommelig Åbenbaring ved Seir, en lokalitet i Palæstina; og Gud manifesterede Sig for menneskeheden for sidste gang gennem Sine Åbenbaringer til Profeten Muhammad ved Paran, en bjergkæde nær Mekka. Torah'en omtaler Paran (1. Mosebog 21:21) som det ørkenområde, hvor Abraham efterlod Hagar og Ishmael. Zamzam-kilden findes der, som det står beskrevet i Koranen (14:35-37), efterlod Abraham dem i Mekkas dal, på den tid et ubeboet område indenfor Parans bjergkæder.

Verset i 5. Mosebog fortsætter, ifølge den arabiske version, udgivet i London (1944) og den ottomanniske version (Istanbul: 1885): Han kom med myriader af hellige; i hans højre hånd viste der sig for dem Shari'as ild. Verset henviser til den lovede Profet, Muhammad, som havde talrige Ledsagere af den højeste grad af hellighed. Shari'as ild refererer til det faktum, at han ville få tilladelse til, ja endda beordret til, at bekæmpe sine fjender.

I Matthæus-evangeliet finder vi et interessant vers, hvor Jesus siger:

Har I ikke læst i Skrifterne: "Den sten, bygmestrene forkastede, er blevet hovedhjørnesten; Herren gjorde dette, og er det underfuldt i jeres øjne? Derfor siger jeg jer, at Guds Rige vil blive taget fra jer og blive givet til et folk, der vil frembringe dets frugt. Den, der falder på denne sten, vil blive slået i stykker; men den, den falder på, vil blive knust." (Matthæus, 21:42-44)

Denne hovedhjørnesten kan ikke være Profeten Jesus, for verset taler om knusende sejre, "hovedhjørnestenens" følgere vil vinde. Intet folk blev nogensinde knust, fordi de modstod kristendommen. Kristendommen bredte sig i det romerske imperium; men først efter den undergik nogle forandringer og blev forsonet med romerske religion(er). Den vestlige dominans af verden kom via den videnskabelige tankes sejr over Middelalderens Kirke og tog form af hensynsløs kolonialisme.

På den anden side beherskede Islam næsten halvdelen af den Gamle Verden i århundreder. Dens oprindelige renhed blev aldrig fortyndet, dens fjender blev slået mange gange, og den forsvarede sig succesrigt mod kristendommen. I øjeblikket er Islam atter en gang ved at rejse sig som en ren, autentisk religion, måde at leve på samt håb for menneskets frelse. Derudover hentyder Profeten Jesus selv til dette ved at erklære, at Guds Rige vil blive tagt fra hans følgere og blive givet til et folk, som vil frembringe dets frugt, som ses ovenfor.

Dertil kommer at i en sigende detalje i Sahih al-Bukhari og Muslim beskriver Profeten sig selv som "hjørnestenen", og fuldender dermed Profetgerningens bygningsværk.

I Johannes-evangeliet finder vi en anden henvisning til Profeten. Hvem er "Parakleten, Sandhedens Ånd", Jesus henviser til i følgende vers:

Men jeg siger jer sandhed: det er gavmligt for jer, at jeg går bort; for går jeg ikke bort, skal Talsmanden ikke komme til jer; men går jeg bort, så vil jeg sende ham til jer. Og når han kommer, skal han overbevise verden om synd og om retfærdighed og om dom (Johannes, 16:7-8)

I disse vers referes der til Muhammad med ordet Paraklit, et græsk ord, der betyder "Skelneren mellem Sandhed og Løgn" (på dansk Talsmand). Kristne fortolkere har givet dette ord forskellige beydninger, såsom "Rådgiver" (Gideon's International), "Hjælper" (American Bible Society) eller "Trøster" (The Company of the Holy Bible) og påstået, at det henviser til Helligånden. Men de har aldrig været i stand til at påvise, hvorvidt Helligånden kom og gjorde det, Jesus forudsagde, den skulle gøre.

Hvis Helligånden, ifølge kristne, er ærkeenglen Gabriel, kom han mange gange til Profeten Muhammad for at bringe Guddommelige Åbenbaring. Derudover nævnte og forudsagde Paraklit'en med forskellige navne; men altid med samme funktion, som det ses af følgende vers:

Når Paraklit'en (Talsmanden) kommer, hvilken jeg skal sende jer fra Faderen, (den Sandheds Ånd, der udgår fra Faderen), han skal vidne om mig. (Johannes, 15:26)

Jeg har endnu meget at sige jer; men nu ville I ikke kunne bære det. Men når han, den Sandheds Ånd, kommer, skal han vejlede jer til al sandhed; thi han skal ikke tale af sig selv, men hvadsomhelst han hører, skal han tale, og de tilkommende ting skal han forkynde jer. Han skal herliggøre mig; thi han skal tage af mit og forkynde jer. (Johannes, 16:12-14)

Disse er blot nogle få af Bibelens henntydninger til Profeten Muhammad. Afdøde Hussayn Jisri fandt 114 sådanne henvisninger og citerede dem i sin Risalat al-Hamidiya.

[44] Hentet fra den tyrkiske oversættelse af Bibelen, udkommet i Istanbul i 1885.

Pin It
  • Oprettet den .
Copyright © 2020 Fethullah Gülen Webside. Alle rettigheder reserveret.
fgulen.com er officiel kilde på Fethullah Gülen, den berømte tyrkiske lærde og intellektuelle.