Ydmyghed
Ydmyge og beskedne mennesker bliver højt anset af det skabte og af Skaberen. Hovmodige og indbildske mennesker, der ser ned på andre og er arrogante, bryder det skabte sig aldrig om, og de bliver straffet af Skaberen.
Indbildskhed er tegn på manglende følsomhed og modenhed. De, der er mere eftertænksomme og åndeligt modne, har fornuft nok til at tilskrive hvilke gaver, de end har, Skaberen, den Højeste, og at underkaste sig Ham i ydmyg taknemlighed.
Ydmyghed gør menneskene tilfredse med Guds bestemmelser, og standhaftige, når de står overfor fornærmelser og angreb fra andre. De, der kender deres plads og ikke gør sig til, har i sandhed sikret og forsvaret sig mod andre menneskers foragt.
Ydmyghed er et tegn på dyd og modenhed, medens hovmodighed og indbildskhed viser en ufuldkommen, lav ånd. De mest fuldkomne mennesker er de, der har det let og fortroligt i selskab med andre. I modsætning hertil er de, der er for stolte til at slutte sig sammen med nogen og danne varme venskaber med dem, de mest ufuldkomne mennesker og kan kun fortjene dårlig omtale.
De, der ikke søger eller kræver stor prestige i deres samfund, vil før eller senere opnå høje poster og blive æret. De, der har storhedsvanvid, forkastes af deres samfund og bliver til sidst som fremmede i det.
Ydmyghed er et tegn på, at man er blevet ægte menneskelig. Et tegn på ydmyghed er, at man ikke ændrer sin mening, efter man har fået sig en høj position eller velstand, lærdom eller berømmelse eller hvad der nu holdes højt i offentligheden. Hvis nogen af disse omstændigheder får personen til at ændre sine ideer, holdninger og opførsel, kan han eller hun ikke blive anset for at have opnået sand menneskelighed eller sand ydmyghed.
Ydmyghed er som en nøgle til alle andre dyder. En, der er ydmyg, kan besidde alle de andre dyder, hvorimod den, der mangler ydmyghed, som regel mangler alle de andre dyder tillige. Efter sit fald, genvandt Profeten Adam, må fred være med ham, gennem ydmyghed, alle sine tidligere forbindelser til verdnerne hinsides. Som kontrast blev Satan, der blev underkastet de samme prøver som Adam, det uigenkaldelige offer for sin indbildskhed og sit hovmod.
Ydmyge mennesker opnår en høj åndelig status i de spirituelle træningsinstitutioner. De får det fulde udbytte af en god uddannelse, enten religiøs eller videnskabelig, og viser sig nyttige for deres samfund. De, hvis selvforherligelse og stolthed ikke tillader dem at drage nytte af disciplinen i disse institutioner, eller at lære fra andre, er faret vild.
Eftersom storhed og stolthed er blandt den Guddommelige Værens egne særegenskaber, bliver de, der handler arrogant og overskrider grænserne for mådehold, fanget og straffet af Ham. De, der kender deres virkelige status, og forbliver passende ydmyge og beskedne, bliver beæret med Hans Tilstedeværelse.
- Oprettet den .