Tilbedelse
Tilbedelse betyder éns oprigtige erkendelse af sig selv som en tjener, og Gud som den eneste og sande Genstand for Tilbedelse. Den består i, at tjeneren indretter sin tilværelse i overensstemmelse med forholdene mellem en ægte tjener og Tilbedelsens Sande Genstand, set i lyset af, at den ene er skabt og den anden er Skaberen.
Tilbedelse betyder éns taknemlighed for den overflod, man er blevet tildelt, såsom livet, bevidsthed, opfattelses-evne og tro, medens forsømmelse af éns pligt til tilbedelse, er en uforskammet utaknemlighed.
Tilbedelse er en vej at rejse ad, åbnet af det Væsen, Der befaler os at tro, og den er et sæt af gode manerer som Han beordrede os at iagttage, så vi til sidst vil nå til Ham og opnå glæde i både dette liv og det næste. Det er ikke muligt for de, der ikke kan finde denne vej og tilegne sig disse manerer, at nå Gud, Sandheden.
Tilbedelse er den sikreste måde til at få den mest urokkelige sikkerhed i éns samvittighed om den største sandhed, der kun kendes teoretisk i begyndelsen. På hver station på denne vej, under hvilken bevidstheden søger sikkerhed på ærefrygtens og respektens vinger, oplever mennesket en forskelligartet smag af de glimtvise syn af den Elskede.
Nogle sjæle, der er lukket ude fra sandheden, har brugt deres liv til at studere udelukkende visse teoretiske anliggender; og om de så boede i et fortryllende selskab af de mest veltalende, udtryksfulde tunger og de mest fascinerende udtryk for sandheden, kan de ikke nærme sig den med så meget som en meter.
Tilbedelse er en velsignet, voksende ressource, der nærer en persons tanker og overvejelser om at være god, retfærdig og dydig, og en mystisk eliksir, der omformer de indre selviske tilbøjeligheder til ondskab. Den, der trækker sig tilbage til denne ressource nogle få gange hver dag, i refleksion over Guddommelige sandheder og ihukommelse af Gud, er trådt ind på vejen til at blive fuldkommen, og har søgt ly mod det kødelige selvs fristelser.
Tilbedelse er at udvikle det personlige potentiale til at blive som engle, med henblik på at kunne begå sig i Pa-radis, og at bringe dyriske tilbøjeligheder og potentialer under kontrol. Indtil nu i menneskets historie, har mange, i kraft af deres tilbedelse, kommet højere end englene, medens mange andre, ved at nægte tilbedelse, er faldet til det laveste af det lave.
Den mest efterstræbte af handlinger af tilbedelse er at kende og elske Gud, den Almægtige, og at være velgørende overfor menneskeheden. Hvis der er noget, der er mere efterstræbelsesværdigt og anbefalelsesværdigt end dette, er det at søge Guds godkendelse og velbehag i alt, hvad man gør, samt at man adlyder befalingen "Vær altid ligefrem, som du bliver befalet", og man altid forfølger det, der er det mest sande og højeste ideal i livet.
- Oprettet den .